Forsiden / Opskrifter / Svinekæber med vinaigrette af æble, bacon og perleløg
Svinekæbe med bacon
Rilette af svinekæbe med bacon, æble og perleløg

Svinekæber med vinaigrette af æble, bacon og perleløg

Svinekæber kan blive noget af det møreste kød der findes og samtidig er det fyldt med smag – men der er desværre ikke mange der tør prøve sig med denne slags kød.

Måske er det tanken om at det er en svinekæft, de skal tygge i der afholder folk fra at prøve kræfter med denne delikatesse, men det burde ikke afskrække nogen. Luk øjnene og spring ud som kæbekannibal.

Jeg oplever tit at folk kan virke nærmest en smule forargede over at jeg serverer svinekæbe og det er især den ældre generation, der kommenterer at i “gamle” dage, var det noget man smidt i nakken og ikke anset for at være en decideret ren spise, men det er der vist lavet voldsomt om på i de senere år.

Svinekæber er ikke længere bare noget man får smidt i nakken og tit er det noget der skal bestilles hjem via egen slagter, da de som regel heller ikke har dem liggende.

Svinekæber med vinaigrette af æble, bacon og perleløg
 
Forberedelse
Tilberedning
Tid ialt
 
Møre riletter af svinekæber, serveret med bacon, æble og perleløgs vinaigrette.
Forfatter:
Type: Forret
Giver: 5 personer
Ingredienser
  • 1 kg afpudsede svinekæber
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 gulerod
  • salt og peber
  • 20 g smør
  • 1 stjerneanis
  • 1 kvist salvie
  • 75 g smør
  • 1-2 dl olie
  • 15 salvieblade
  • 2 æggehvider
  • 2-3 spsk hvedemel
  • 1-2 dl rasp
  • 1 tsk olie
  • Vinaigretten:
  • 75 g smør
  • 250 g perleløg evt. syltede
  • 100 g bacon i tern – gerne 1 x 1 cm
  • salviestilke
  • 1 skrællet æble i tern – gerne 1 x 1 cm
  • ca. 1 spsk æbleeddike
Fremgangsmetode
  1. Krydr kæberne med salt og peber. Skær løg, hvidløg og guleroden i mindre stykker.
  2. Lad de 20 g smør blive gyldent i en gryde ved god varme. Brun kødet på alle sider evt. ad flere omgange.
  3. Brun grøntsagerne. Kom kødet tilbage i gryden. Tilsæt stjerneanis og salvie samt 4 -5 dl vand.
  4. Skru ned til svag varme og lad kødet koge under låg i 1¼ – 1½ time til kødet er mørt.
  5. Tag kødet op, si skyen og kog den ind til 2 dl. Tilsæt 75 g smør.
  6. Findel kødet med en kniv. Rør det lune kød op med skyen med smør og smag til med salt og peber. Lad kødet blive næsten koldt, før det rulles i film til en pølse med en diameter på 4-5 cm.
  7. Rul pølsen nogle gange under afkøling. Rul den i stanniol, og læg den i fryseren til den skal bruges.
  8. Varm olien og friter salviebladene til de er sprøde. Pas på oliens temperatur – er den for høj bliver de for mørke i farven. Lad dem køle af på et stykke køkkenrulle.
  9. Skær kødet i 3 cm tykke skiver. Vend skiverne i mel, æggehvide og sigtet rasp.
  10. Vinaigretten:
  11. Læg smørret i en lille gryde. Smelt det sammen med salviestilke ved jævn varme til smørret bliver gyldenbrunt og dufter. Si smørret gennem et klæde eller hæld det forsigtigt op i en skål, så bundfaldet bliver i gryden – smørret skal være helt klart. Lad bacontern blive kogt og løggene og æbletern blive lune i lidt af det brunede smør – resten af smørret bruges som sauce.
Anden info
1 – Kæberne kan laves flere dage i forvejen og opbevares i fryseren. 2 – Svineskank kan bruges i stedet for svinekæber/kæbeklump. 3 – Kom æbletern i vand med lidt citron, så de ikke bliver misfarvet.
 

 

Har du set denne her?

Surdeje med grahamsmel, emmermel og hvedemel.

Nye surdeje

Så har jeg smidt et par nye surdeje over. Jeg havde jo tilbage i 2011 …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Stik denne opskrift en stjerne: