Forsiden / Opskrifter / Skolerugbrød
Lækre små bagte skolerugbrød.
Lækre små bagte skolerugbrød.

Skolerugbrød

Skal sandheden på bordet, så aner jeg ikke hvordan tingene helt præcis hænger sammen i børnehaver rundt om i landet. Altså, når det kommer til kosten. Man hører jo desværre tit at der i børnehaver, serveres kage (for tit) om eftermiddagen, gerne af den købte oma blande selv slags eller boller lavet efter samme metode. En pose, vand og gær.

Oppe i vores børnehave er det forældrene der sørger for det brød, kage eller andet der spises om eftermiddagen. Jeg ved ikke om det er sådan i alle børnehaver. Jeg tror ikke vi har haft bagt kage i de 2 år, den store har gået der. Måske en enkelt gang. For det meste er det boller, med eller uden gulerod og idag er det blevet til små skolerugbrød der er bagt til de små poder.

Det er jo de færreste børn der ikke spiser rugbrød og disse skolerugbrød er sødet en smule mere med honning, så de bliver endnu mere “børnevenlige” end de allerede er.

De ubagte rugbrød. Bages ca 30 minutter ved 180 grader.
De ubagte rugbrød. Bages ca 30 minutter ved 180 grader.

 

Disse skolerugbrød er baseret på min rugbrødsopskrift, dog uden øl, da smagen kan blive for bitter for poderne. De er desuden drysset med havregryn.

Skolerugbrød, kage, boller eller andet?

Har i en brødordning i jeres børnehave? Hvis ja, hvad bager du så? Har du en ide, jeg kan bruge til næste gang jeg skal levere brød eller kage?

1.0 from 1 reviews
Skolerugbrød
 
Forberedelse
Tilberedning
Tid ialt
 
Små lækre skolerugbrød. Kan bruges til madpakken, brødordningen eller som snacks.
Forfatter:
Type: Bagning
Oprindelse: Dansk
Giver: 60 stk.
Ingredienser
  • 250 g hvedemel (ca. 4 dl.)
  • 750 g rugmel (12½ dl)
  • 12 dl vand
  • 1½ spsk. salt
  • 3 dl surdej
  • 1 spsk. brun farin
  • 4 spsk. dansk honning
  • 50 g hørfrø (kan udelades)
  • 300 g flækkede rugkerner, eller havregryn
  • Mælk til pensling
  • Havregryn til drys
Fremgangsmetode
  1. Bland rugmel og hvedemel og rør vandet i lidt ad gangen. Rør saltet i sammen med surdejen – dejen er ret lind. Sæt dejen til hævning i et døgn ved god stuetemperatur (18-20 grader).

  2. Dag 2:

  3. Rør vand, honning, farin, hørfrø og flækkede (knækkede.) rugkerner i den hævede dej.
  4. Tag et par dl af dejen fra og gem som surdej til næste gang, der skal bages .
  5. Med vand på hænderne laves små flutes lignende brød, der fordeles på en bradepande.
  6. Lad brødene efterhæve i nogle timer.
  7. Bag brødene ved 180 grader i 25 - 30 minutter.
 

Har du set denne her?

En lille jordbær/chokolade dessert

Jordbær – hvid chokolade – vaffel

Det er en af de ting man aldrig bliver træt af om sommeren. Den danske …

En kommentar

  1. Hvor meget vand på dag to? Og selv efter dobbel op på havregryn var det stadig tyndere en øllebrød..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Stik denne opskrift en stjerne: