Jeg er igang med at klargøre et par svinekøller som jeg vil ryge i overmorgen, og da jeg rodede rundt i skabet efter krydderier faldt jeg over en pakke durummel, som jeg faktisk troede at jeg havde fået brugt, men skidt pyt – Så skal der bages!
Ingredienser:
- 1000 gr. durumhvede
- 6 dl. vand
- ½ pk. gær
- 2 spsk. salt
- 4 spsk. oliven olie
- Alm. hvedemel til drys.
Fremgangsmåde:
- Rør gæren ud i det lune vand, tilsæt olie og salt og rør herefter durummelet i.
- Ælt dejen glat, men ikke for længe så den bliver klistret. Den kan godt virke meget tør, men den forbedrer sig.
- Lad dejen hvile 1-2 timer under et fugtigt klæde.
- Form brødene efter dit eget ønske – jeg formede 1 aflangt og 2 runde.
- Læg brødene på en bageplade med enten mel eller bagepapir og dækkes med det fugtige klæde og skal nu stå et lunt sted i 1-2 timer.
- Rids evt. brødet og bag det ca. 45 minutter ved 200 grader.
- Hvis du er i tivl om brødet skal bage længere kan du, ved at banke på bunden af brødet finde ud af det. Lyder det hult er der succes.
- Således ser det sicilianske landbrød ud inde i midten
- Så er dejen rørt sammen og æltet kort. Nu skal den stå 2 timer med fugtigt klæde over sig
- Brødet er hævet til over dobbel størrelse og skal nu formes
- De 3 brød det blev til idag, formede. Nu skal de stå med våft klæde i ca 1 time, drysses med mel og bages
- Så er brødene færdige og spiseklar når de er kølede en smule af.

















Seneste kommentarer