Forsiden / Opskrifter / Rugbrød uden surdej
Færdigbagte rugbrød
2 stk. rugbrød uden surdej, frisk fra form og skal nu lige dækkes til, inden de skal hapses!

Rugbrød uden surdej

Ja, jeg ved ikke hvad der er sket. Jeg plejer at have en surdej i køleskabet og lad mig være ærlig og sige at min kære surdej nåede at blive hele 2 år, inden den måtte lade livet på forunderlig vis, da den ikke fejlede noget, men derimod kom til at stå tæt på andet der skulle smides ud under en oprydning og ja, uheldet var ude – og det samme var surdejen.

Jeg har derfor eksperimenteret idag med en opskrift på rugbrød, faktisk lavet uden rugmel og med gær, istedet for surdej og resultatet var forrygende, når jeg selv skal sige det. Man skal huske at rose sig selv, når ingen andre gør det :-)

Rugbrødet er baseret på en masse kerner, øl, gær og hvedemel.

Sådan starter man dejen

Dejen startes op med at blande gær, øl og vand og bagefter de resterende ingredienser, undtagen melet. Herefter skal den boble ca. 1 time, inden melet skal i.

dejen er rørt færdig og klar til bagning
Dejen er rørt op med hvedemelet og klar til at komme i forme.

Efter ca. 1 time, røres melet i massen og er klar til at blive fyldt på forme. En af grundene til at massen skal stå, er blandt andet at kernerne ikke er udblødt og så har gæren og øllet godt af at få lov til at virke lidt inden melet kommer i.

Dejen er klar til hævning
Dejen hældt op i formene og skal hæve mellem 30 minutter til en time. Hold øje med dem.

Når dejen er delt op i 2 smurte forme, så skal de dækkes til og hæve ca. ½ til 1 time. Hold godt øje med dem, for der er forskel i temperaturen, og kan nogen gange være kortere om at hæve end andre gange.

Dejen er hævet op og klar til bagning
Dejen her har hævet 45 minutter og nåede at overhæve en smule. God ide at holde øje med dem.

På billedet kan man godt se at inde på midten ser den en smule sjov ud, ikke? Min dej nåede desværre at hæve for meget, direkte op i viskestykket, så da jeg trak viskestykket af, sad det øverste af dejen fast i klædet – derfor ser mine brød sådan ud – igen god ide at holde øje med dem.

Smid brødene i ovnen ved 175-180 grader uden varmluft i 75 minutter. Bruger du varmluft skal du regne med mindre bagetid og lidt lavere varme, måske omkring 160 grader. Dette er et lille gæt, da jeg ikke har testet med varmluft endnu.

Det bagte rugbrød
Så lækre ser de ud i deres form efter 75 minutter uden varmluft.

Sådan skulle rugbrødene gerne se ud, efter 75 minutter i ovnen. Tag dem ud af formen, og læg et klæde over dem. Kan du vente med at skære en skive til dagen efter, er det en smule nemmere at skære i.

Brødet ER blødt – det er sådan jeg godt kan lide det. Du kan evt. tilsætte mere mel, hvis du gerne vil have et mere fast brød.

4.5 from 2 reviews
Rugbrød uden surdej
 
Forberedelse
Tilberedning
Tid ialt
 
Lækkert letsvampet rugbrød, bagt med gær og øl og masser af kerner.
Forfatter:
Type: Bagning
Giver: 2 stk. brød
Ingredienser
  • 50 gr. gær
  • 8 dl. vand
  • 1 god øl af 33 cl.
  • 2 spsk. salt
  • 2 spsk. lynghonning
  • 350 gr. knækkede rugkerner
  • 100 gr. havregryn
  • 400 gr. knækkede hvedekerner
  • 600 gr. hvedemel
Fremgangsmetode
  1. Start med at lune vandet og rør gæren ud heri.
  2. Tilsæt alle de øvrige ingredienser, med undtagelse af hvedemelet.
  3. Lad blandingen stå i en lille times tid, tildækket og bemærk hvordan den efter 1 time er lettere hævet og boblende.
  4. Massen vil være let flydende.
  5. Kom hvedemelet i massen og rør det godt igennem.
  6. Kom brødet i 2 smurte rugbrødsforme, dæk dem til og lad det hæve mellem ½ til en hel time.
  7. Bag brødene ved 180 grader i ovn UDEN varmluft i ca 80 minutter.
  8. Tag brødene ud af formene og læg et viskestykke omkring dem.
Anden info
Jeg bager brødene uden varmluft og har IKKE testet, hvordan de bliver, hvis man bager dem med varmluft, men temperaturen skal være mindre.
 

Har du set denne her?

Lækre små bagte skolerugbrød.

Skolerugbrød

Skal sandheden på bordet, så aner jeg ikke hvordan tingene helt præcis hænger sammen i …

44 kommentarer

  1. Yummi nummi – hjemmelavet rugbrød er bare det bedste. Tak – og jeg fik lige rigtig meget lyst til at lave rugbrød selv, efter at set dine lækre brød.
    Jeg bliver så provokeret når jeg skal betale 30 kroner for et lille brød hos bageren – og ved man selv kan lave super lækkert brød selv for næsten ingen penge.

    • Jamen, hvem i hel…. vil betale så meget for et rugbrød, medmindre der var tale om speciel opskrift, fremgangsmetode, osv?
      Så længe det er masse produceret, vil jeg ikke give så mange penge for et brød.

      Iøvrigt et rigtig lækkert brød du selv har lavet :-)

  2. Hej Kristian
    Tak for en super nem og god opskrift på rugbrød.
    Min surdej blev simpelthen for sur og træt, så jeg har været på jagt efter noget andet. Det er ikke sidste gang, jeg bager disse, og så tager det jo næsten ingen tid.
    Næste gang vil jeg eksperimentere lidt med andre kerner – græskar, solsikke eller hørfrø. De var med i min gamle opskrift, som er fra Politikens bog om brød.
    Tror du, jeg skal reducere i de skårne kornkerner, for at få det til at passe?

    • Hej Anette og tak for rosen :-)

      Du burde sagtens kunne reducere mængden af de skårne kerner for at gøre plads til andre korn eller kerne typer, så længe den bare holder konsistensen, så brødet ikke bliver for klæg ved bagningen.

      Lad mig lige høre om dit resultat, så skal det prøves til næste gang vi skal bage.

      God tirsdag,
      Kristian

      • Hej Kristian
        Jeg har nu prøvet at reducere både hvede- og rugkerner med henholdsvis solsikke og græskarkerner. Jeg udskiftede med 100 gram af hver. Resultatet er meget lækkert. Det er stadig blødt og lidt klægt. Lige som vi kan li’ det.
        Hilsen Annette

  3. Hej Kristian.

    Kan rugbrødene fyses og i givet fald i hvor lang tid?

    • Hej Piia,
      Du kan sagtens fryse dine rugbrød og jeg anbefaler ikke at man fryser dem mere end 6 måneder. Egentlig er der ikke en decideret dato på, når de fryses, men det opleves tit at de kan tage frostskader, derfor har jeg selv som udgangspunkt ikke noget liggende i fryseren længere end 6 måneder.

      God weekend,
      Kristian

  4. Olá boa tarde,
    Gostaria de obter a tradução da receita do pão acima pois ganhei a farinha solsikke rugbrod de uma amiga na feira escandinava e gostaria de usá-la pois adoro fazer pães.
    No pacote está a receita, mas não consigo traduzí-la para o portugues.
    Abraços, wilma

    • Ich kanns auch nicht verstehen. Was soll so ein Artikel? Soll er uns eintrichtern, Steve Jobs sei der neue Jesus auf den alle warten? So klingt es jeaenfdlls.Und Apple als wertvollstes Unternehmen der Welt dahinzustellen ist Schwachsinn und Wunschdenken des Redakteurs dieses Mistartikels.

    • Unfortunately, I can’t say much from looking at the information you’ve given me here. I would need to analyze both your charts, which would require a consultation. But as for worrying that something “bad” will happen…all I can is trust your instincts.

    • I received this book as well and hope to review soon. I just love how hefty it is. This is my new coffee table book!.-= Serena (Savvy Verse & Wit)´s last blog .. =-.

    • What a brilliant briiilliant article! So passionate and fun and full of exicitement and positive energy… fantabulouuuss!!!!!! Just amazingly brilliant! Thank you so much Bia for this great article! PS: any chance you could help me convince Firefish to not be shy and write a few words about the Fallout (the original!!!) game she just finished while it’s still fresh in her mind?PS2: such a brilliant and amazing surprize!!! Looking forward to more articles from you!PS3: don’t forget to give the article some stars, it deserves them!VN:F [1.9.20_1166](from 0 votes)

    • Absoluement…PAR CONTRE y’a une limite aussi aux choses que tu peux partager…EXEMPLE quelconque…JAMAIS je ne veux voir ma blonde assise sur le trône pour faire qqch…JAMAIS je ne voudrais lui étendre du préparation H sur ses hémoroïdes …J’ai aps de blonde j’peux prendre les exemples que je veux Mais tu vosi c le genre de choses qui pour moi, brise la magie

    • Hallo,ich bin eigentlich eher durch Zufall auf Ihre Seite gekommen. Nachdem ich mich ein wenig durchgelesen habe, muss ich sagen Ihre Seite gefällt mir sehr. Ich werde in Zukunft öfters mal vorbei schauen!Viele Grüße aus

    • G8T design work! Loving the colors. Pink and purple are my favorite colors. They will complement the green used in the HB edition of Born Wicked well. The big moon is cool, and I love the crow setting inside the O. Awesome detailing there. I'll be keeping a lookout to see what Star Cursed's cover will entail. Kind of hoping the other sisters will be featured too. =D

    • Es curioso, una soriana que visité allá por Piedras Negras Coah. Aplicaba lo mismo, pero para los gringos. Las cosas gabachas estaban en los estantes más a la vista, mientras otras cosas (como las de la marca soriana) estaban en otros estantes. Era raro ver los mismos productos distribuidos en diferentes lugares… Dándole preferencia a los gringos.Espero que no te hayas hospedado en ¿H-E-B?

    • That’s a creative answer to a difficult question

  5. Disse rugbrød er fantastiske! Tusind tak for opskriften.
    Når jeg fryser dem (jeg skal bage rigtig mange til et kursus) hvor lang tid tager det at tø dem op?
    Og hvordan undgår jeg at skorpen bliver hård?
    Igen mange tak.
    Kærlige hilsner Birgitte

    • Hej Birgitte. Det er dejligt at høre at du kan lide dem. Jeg vil tage dem op dagen før de skal bruges – for en sikkerheds skyld.

      Når de er bagt, så kan du efter 10-15 minutter, vende brødene ud, og pakke dem ind i et stykke klæde, eller bare nøjes med at lægge et opvredet klæde over dem.

      De bedste hilsner,
      Kristian

  6. Haves: (kun) 1 stk. Eva professionel slip let rugbrødsform + mangel på viden om bagning.

    Ønskes: Viden om bagning; kan man f.eks. halvere mængden, når man kun skal bage 1 stk. rugbrød. Har engang læst, at halvering – eller fordobling – af gærmængden ikke hænger direkte sammen med mængden af de øvrige ingredienser.
    Eller kan man lave samme mængde som du beskriver, lade den ene stå i formen, bage den, og så lade anden halvdel vente, hælde den i form og så bage den senere?

    Ellers er det en inspirerende side, jeg med stor fornøjelse ser.

    Med venlig hilsen
    cep

    • Hej Cep og velkommen til bloggen.

      Du kan sagtens halvere opskriften, uden problemer, da det så kun vil give den halve mængde og det skulle ikke betyde noget for gæren, da det er hele opskriften der bliver halveret.

      Egentlig burde det i teorien heller ikke betyde noget at du lave hele portionen, bagte den ene mens den anden halvdel stadig stod i skålen og hævede. Så det er på med vanten og evt. prøve begge variationer.

      God weekend,
      Kristian

    • Prøv at kig på thefreshloaf.com som er et fantastisk bagesite. Der vil du se at mange opskrifter er opgive som procent opskrifter , og så kan man selv scale op og ned …….Der er med andre ord intet issue i at halvere/dobble eller på anden måde ændre mængden, bare det sker relativt ens for alle Ingredienser :)
      Enjoy – Jeg er selv bidt af at bage og min Teddy Bjørn røremaskine er mit ynglingsremedie i køkkenet.

      • hee hee! agree! He must have just test driven the lamborghini. My 2009 170 hp rabbit is actually quite ferocious when you want it to be so I co;7&nd#821lut see the 150 hp being too much slower. Even Consumers Reports states the rabbit cost significantly less than the GTI yet you get close to it in performance and handling – again this is the 2009 but again the 150 hp couldn’t be that much slower?!?!

  7. hei Kristian
    Hvad er det for dejlige rugbrødsforme du har, og hvor kan de købes?
    Brødene ser lækre ud – får lyst til at afprøve, når jeg får nogle gode rugrbrødsforme?
    Hilsen
    Britt S

    • Hej Britt,
      Mine forme er indkøbt i Ikea og er en fantastisk investering og du har ikke hørt det her fra mig vel, men….Ikea har faktisk mange fede og brugbare køkkenting :-)

      Held og lykke med bagningen :)
      De bedste hilsner,
      Kristian

  8. Hej Kristian.
    Tak for fin opskrift. Da jeg pt er bosat i udlandet er det ikke til at få fat i surdej eller rugbrød, så jeg vil prøve med denne opskrift. Jeg har dog ikke nogen form – tror du jeg kan lave boller i stedet? Eller måske brød uden form?
    På forhånd tak.
    Venligst, Trine.

    • Hej Trine og velkommen til bloggen.

      Du kan sagtens lave boller i stedet for at bruge en form, så skal du jo bare være opmærksom på bagetiden :-) Du kan også komme dejen i en dyb bageplade, når den så er hævet, lige inden du kommer den i ovnen, ridse dejen, så den faktisk bliver portioneret ved bagningen. Lidt ligesom møllebrød.

      Med venlig hilsen,
      Kristian

  9. Hej Kristian

    Super opskrift du har her. Jeg har bagt den nogle gange, med held. Jeg vil blot fortælle, at man sagtens kan bage rugbrødene med varmluft, ca. 15 grader lavere. Det gjorde jeg i aftes, og resultatet blev faktisk ligeså godt, eller bedre end ved almindelig varme

    Vh Jan

  10. super lækre brød :-)
    Jeg har lidt svært ved at skære rugbrødet ud, det går i stykker for mig. Har du nogle tips? og går “dit” rugbrød også i stykker?
    Vh Julie

    • Hej Julie og tak for din kommentar.
      Hvordan er brødet når det er bagt? Hvor hurtigt efter det er bagt skærer du det ud?
      Som du lige kort skriver det, kan det lyde som om at du måske inden du bager det, “tabe” formen let på bordet, så dejen falder sammen igen.
      Er der huller i brødet også?

      De bedste hilsner,
      Kristian

      • Jamen det er faktisk uanset om brødet er bagt på dagen eller efter, eller om det har lagt i fryseren og så er blevet optøet. Ja der er en del lufthuller i brødet, jeg har også tænkt at det helt sikkert er problemet. Jeg vil prøve og bage nogle nye i dag, hvor jeg så vil prøve at “tabe” dejen.
        Tak for svaret :-)

  11. hvorfor bliver mit brød så klæg så det er ikke til at skære og spise kan jeg riste det

    • Hej Poul,
      Grunden til at dit brød bliver klæg, er at det ikke en en meget bastant dej som denne opskrift bruger og fordi det er sådan at vi nu engang spiser brødet herhjemme. Det kan også være at brødet skulle have været bagt noget længere.

      Uden lidt flere informationer kan det være svært at give det præcise svar.
      De bedste hilsner,
      Kristian

  12. Vi er debutanter indenfor rugbrødsbagning og er vilde med denne nemme opskrift der let og hurtigt frembringer et virkeligt lækkert rugbrød. Tak for det…….. Kh Mona

  13. Hejsa. Kan man bage det uden øl? og evt. erstatte det med noget andet?
    Men lækkert ser det ud :-)
    Hilsen Karina.

    • Hej Karina,
      Du kan sagtens bare brødet uden øl. Øllet er selvfølgelig med til at ophøje gæringsprocessen, men du kan sagtens erstatte det med vand eller anden form for lignende væde.

      Kulinariske sommerhilsner,
      Kristian

  14. Hej Kristian
    Super lækker opskrift.
    Synes dog dejen bliver lidt for våd, så med cirka 100 gram mere mel i føles det bare bedre. Desuden erstattede jeg kernerne med græskarkerner og solsikkekerner
    Brødet er sat til hævning nu… Mums. Glæder mig til at smage det :-)

  15. Hej
    jeg skal prøve denne opskrift men hvor store er formene?
    mvh. Lone

  16. Skøn opskrift! Mine børn elskede dem.
    Det med at dejen hæver op i viskestykket, kommer jeg udenom, ved at sætte et gammeldags insektnet over brødene og så ligge et fugtigt viskestykke derover.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Stik denne opskrift en stjerne: