Kontakt kokkekniven for at høre hvordan du kan annoncere

Rødløg og dessert

Rødløg, glaseret og tørret i ovnen til sprød og glasagtig

Rødløg er måske ikke noget alle associaserer med desserter, men faktum er at bittert kan gå godt sammen med sødt, og kan man fjerne en smule af bitterheden og tage rødløget til et nyt niveau så begynder det at blive sjovt.

Det hele startede med at jeg ville lave kanelrødløg, som i bund og grund er kvarte rødløg, der pocheres i en lage af hvidvin, sukker, kanel og stjerneanis.

Når blandingen koger, trækkes gryden fra ilden og løgene sænkes heri, hvor de skal trække møre, ca. 20-30 minutter, evt kan man sætte dem direkte i køleskabet i lagen og lade dem trække til dagen efter.

De andre gange jeg har stået tilbage med lagen, har jeg tilsat en smule honning samt glukosesukker oprørt i en smule vand og lavet sorbet af lagen. Anderledes og tæskelækkert.

Denne gang blev det så anderledes idet, der fra nogle af løgene var faldet et par af de ydre lag af, og med nok sorbet i fryseren skulle der findes nye muligheder.

Lagen fra løgene koges kraftigt ned og de lag fra løgene der var faldet af, glaseret i lagen.

Dryp dem af og læg dem på et stykke bagepapir og tør dem i ovnen ca. 24 timer ved 50 grader. Det kan sagtens være at mindre kan gøre det, men det tog mig ca. 24 timer med min ovn, og da der er forskel på ovne, kan tiden variere.

Lagen der nu gerne skulle være kogt ned til sirup kan enten bruges som præcis det ord, nemlig sirup til en dessert eller man kan køre en smule vand i lagen og gemme den som sorbet.

Del dette indlæg med dine venner!
Modtag automatisk opskrifterne i din indbakke med feeds Fortæl om opskriften på twitter Del med facebook Del på google Del på technorati Del på LinkedIn Del på delicious

Information til opskriften

Der er meget stor forskel på varmeelementerne i ovne, derfor kan de angivne 24 timer enten være for meget eller for lidt i en anden ovn end min egen, så hold øje med løgene og mærk på dem i ny og næ.

Relaterede indlæg

Tjek lige den dimension Dampet torsk, ristet kammusling på safranskum Blinis med løjrom, rødløg og creme fraiche Det ristede stykke and så skindet er sprødt og en dejlig sommer sensationel salat Lækker langtidsstegt kalvefilet med gulerødder og kanelløg

3 kommentarerSkriv kommentar

  1. Hvor er det en blæret idé – I love it! :-D

  2. Det smager faktisk rigtig godt, men det skal nok siges at man skal være opmærksom på at det faktisk smager af løg – søde løg, men det virker :-)

  3. Fantastisk =) Jeg takker endnu engang for inspirationen!

Skriv en kommentar

Felter med * skal udfyldes for at kommentere