Jeg elsker italienske brød. Ciabatta, Focaccia, Filione eller en af de andre regionsbetonede brødtyper.
Herhjemme er der alt for mange steder der fortæller at italiensk brød er italiensk fordi i deres opskrift er der soltørret tomat eller oliven i brødet, men lad da lige blive enige om at hvis det ligner en and, siger som en and og den går som en and, så er det sgu nok fordi at det er en and, og fordi at der er soltørret tomat i, gør ikke brødet italiensk.
Det handler om at bruge den rigtige type mel og olie, dejens konsistens, lade brødet hæve af flere gange eller af én lang omgang, ca. 8-10 timer.
Ingredienser:
- 6 dl vand
- 2 spsk. olivenolie
- 550 gr italiensk hvedemel
- 200 gr. majsmel
- ½ pakke gær (25 gr.)
- 2 spsk salt
Fremgangsmåde:
- Sørg for at have en stor skål at blande dejen i, da den hæver rigtig meget i løbet af 8 timer.
- Kom vand og gær i skålen og opløs gæren og tilsæt olien.
- Sigt begge typer mel sammen og bland med saltet.
- Bland melet ned i væden og rør det godt sammen. Dejen skal ikke blive bastant, men blød, fugtig og så skal den slippe kanterne med lidt hjælp.
- Dæk skålen til med et viskestykke eller et stykke madfilm og lad den hæve ca. 8 timer.
- Dæk en bradepande til med bagepapir og drys en smule mel på papiret.
- Med en dejskraber fordeles dejen som en stribe på pladen og hvis du gør det en smule højt fra, flyder den ikke så meget ud. Brug en dejskraber og fold brødet over sig sig selv et par gange.
- Drys med en smule mel eller evt. lidt kerner og lad den hæve 1-2 timer.
- Tænd for ovnen og bag ved ca. 220 grader i 1 time.
- Efter ½ time, bør du dække brødet til med sølvpapir, så den ikke brænder på toppen.
- Brødet er færdigt, når det lyder hult når du banker på bunden med en finger.
- Pak brødet ind med det samme, i et rent og fugtigt viskestykke.
Resultatet: Jeg kunne personlig godt have brugt nogle størrere luftbobler i brødet, men det er smag og behag og det smager altså fantastisk med en god Tomme de Savoie eller en Talleggio (rødkit).
- Brødet har fået en time ved 220 grader, men se hvordan det mangler det store luftbobler.
- Brødet skal nu ligge og efterhæve i 2 timer inden det bages.
- Dejen er rørt sammen og skal nu hæve 8 timer















[...] Pølse og ostebord med rødbede/æblekompot, melon, butterdejsroulader, landbrød, rugbrød og meget andet [...]
[...] med at tage en skive flute, franskbrød eller et lækkert bondebrød. Skær det ud i en passende størrelse – jeg skar mit ud i 2×2 x [...]