Forsiden / Opskrifter / Perfekt andesteg
Den perfekte andesteg
Sådan laver du den perfekte andesteg til julen

Perfekt andesteg

Med udsigten til juleaften imorgen, måtte jeg idag igang med de sidste forberedelser til julemiddagen imorgen som traditionen tro indtages hos mine svigerforældre. Min opgave iår bliver andestegen og her følger for mit vedkommende opskriften på den perfekte andesteg.

Hvis din andesteg er frossen, er det en god ide at tage den op nogle dage i forvejen og lade den optø i en bakke i køleskabet.

Start med at fjerne den pose med indvolde der følger med og lad for guds skyld være med bare at smide den ud. Kråse og hjerte er alletiders grundelement til saucen.

Skyl anden godt indvendigt og fjern evt. rester af spise og luftrøret, samt evt. “blodhinder” der kan sidde tilbage.

Tag en håndfuld salt og smør anden både ind og udvendig med saltet og fyld dem med svesker og æbler i grove tern eller både.

Fold gumpen op og dæk endehullet til og brug evt. 2 kødnåle til at holde gumpen på plads. Dette hjælper til at saften ikke bare løber ud, men også cirkulerer inde i andeskroget.

2 ændre klar til langtidsstegning
2 stk. danske ænder, skyllede og fyldt med æbler og svedsker og klar til 5 timer ved 133 grader.

Læg anden på en rist med en bradepande under og steg den i ca. 5 timer ved 130-140 grader. Lad den trække og køle af en smule, inden du skærer den ud i de ønskede stykker, som du kan komme i et ildfast fad eller en bradepande og så er anden klar til den imorgen, hvor den bare skal lunes.

Har du set denne her?

Surdeje med grahamsmel, emmermel og hvedemel.

Nye surdeje

Så har jeg smidt et par nye surdeje over. Jeg havde jo tilbage i 2011 …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *