Forsiden / Opskrifter / Paneret kyllingebryst med grønt
God varme, giver lækre champignons og mør broccoli.
God varme, giver lækre champignons og mør broccoli.

Paneret kyllingebryst med grønt

Det har været noget af en uge her i det lille hjem. Og ikke alting har været helt godt. Jeg startede tilbage på arbejdet i mandags, dog kun på halv tid, efter jeg kom til skade med mit knæ. En MR scanning, viste gudskelov at ingen operation kunne gøre noget, men at der sidder noget under knæskallen som en fysioterapeut kunne gøre noget ved. Igår under et besøget hos fysio-damen kom meldingen så.

Der er noget med brusken, som gør at det svider af H til, når jeg træder ned på foden og skinneben og lår møder hinanden, inden i knæet. Så nu hedder den genoptræning de kommende måneder, så det ikke kommer til at gå ud over hofte og muligvis det andet ben, som kan ske ved at humpe rundt :(

Det gode der er sket i denne uge, er at jeg har mødtes med min storebror. Ja, sådan en har jeg, selvom jeg er vokset op som enebarn – gav det mening? Han er jo egentlig min halvbror, som jeg faktisk har 2 af – og en halvsøster. Troede du at vores famile var normal? Og hvad er normalt egentligt?

Faktisk så er det første gang vi skulle mødes, trods snart at have snakket sammen i 2 år på facebook, men det er klart nemmere at snakke sammen på tekst, end det er at tage modet til sig og mødes. Men det gjorde han og vi havde en fantastisk aften og enige om at vi klart skal ses igen :-) Thumbs up mester, du ved hvem du er 😉

Så med mine nerver sat godt ude på tøjet skulle der også mad til. Jeg har for nogen tid siden, købt en pose panko, som er rasp, lavet på japanske brødkrummer. De giver efter min mening en flottere panering og en mere crunchy overflade, end hvad normal rasp eller vil gøre. Tro mig. Jeg har lavet og spist min ande af wienerschnitzler og ikke alle dem jeg har smagt, har været lige vellykkede.

Kyllingebryst, vendes i æggehvider og paneret i panko.
Kyllingebryst, vendes i æggehvider og paneres i panko på begge sider.

Det er hamrende nemt at have med panerede emner at gøre – dog er der mange der fucker det op. Den mest almindelig metode at panere i, er at vende sit emne i mel, sammenpisket æg og til sidst i rasp. I mit tilfælde, valgte jeg ku at panere i æggehvider og herefter i panko raspen.

Har du nogensinde siddet på en restaurant og spist en wienerschnitzel, hvor det så ud som at der var bumb eller bobler i paneringen? Eller at de ganske enkelt mangler noget panering? Det sker fordi den restauranten vælger at spare og derfor vælger vand , fremfor sammenpisket æg eller bare ren æggehvide.

Og hvad sker der når vand, rammer en brandvarm pande? Det fordamper og så forsvinder bindemidlet der skal holde raspen til kødet. Samtidig kan der i tilfælde ske, at vandet når det fordamper, koger kødet en smule, der gør at de trækker sig sammen og så kan paneringen ganske enkelt falde af.

Så kære restauranter der bruger vand i jeres panering. Hav lidt stolthed og gør tingene ordentligt. Vi er ikke stupide ignoranter, der vil spises af med dårlig panering!

De panerede kyllingebryster, klar til deres møde med smør!
De panerede kyllingebryster, klar til deres møde med smør!

Et par RIGTIG panerede kyllingebryster, klar til at møde en varm pande med smør. Smør vil brænde, fordi der er vand i smørret. Har man mulighed for at klare sit smør, dvs. smelte det langsomt, så vallen ægger sig på bunden, er dette det bedste resultat man kan ønske sig.

På en varm pande, lægges kyllingebryster og så holder man øje med panden.
På en varm pande, lægges kyllingebryster og så holder man øje med panden.

Hvis man ikke har afklaret smør, så kan almindelig smør, evt spædet op med en smule olie gøre det. Dog skal man være opmærksom på varmen og faktisk konstant være over brysterne. Godt it? 😀

Kyllingebrysterne vendes og steges gyldne på undersiden. Krydres undervejs.
Kyllingebrysterne vendes og steges gyldne på undersiden. Krydres undervejs.

Når kyllingebrysterne har den ønskede farve, vendes de og steges på undersiden. Jeg lærte i tidernes morgen at når man steger noget med en panering, værende en schnitzel, rødspætte eller andet, så steger man altid først på den side, som skal vende op imod gæsten.

Det er jo klart, at en panering, ligemeget hvor god den er, kan falde af, jo mere man vender og drejer den på panden, derfor denne lille gyldne regel. Oversiden steges først, herefter steges undersiden, så den ikke skal vendes rundt af flere gange.

Når kyllingebrysterne er flot gyldne på undersiden, kommes de i et fad og steges færdig i ovnen ved 175 i ca 15-20 minutter. De skal jo være sprøde, møre, saftige.

En smule grønt udgør det sunde. Broccoli og champignon i en smuk sammenkomst.
En smule grønt udgør det sunde. Broccoli og champignon i en smuk sammenkomst.

Broccoli i mindre stykker og champignoner, rensede og skåret i kvarter. Steges på en pande med smør / olie ved god varme, til de er møre. Krydres med salt og peber.

God varme, giver lækre champignons og mør broccoli.
God varme, giver lækre champignons og mør broccoli.

Er varmen for svag, vil champignonerne begynde at smide saften og det hele vil koge, fremfor at stege. Og det er ikke helt det samme.

Lækre grøntsager, der passer rigtig godt til et panko paneret kyllingebryst.
Lækre grøntsager, der passer rigtig godt til et panko paneret kyllingebryst.

Jeg har desværre ikke et billede af den anrettede tallerken, for inden maden var færdig, dukkede min storebror op med rigtig flotte blomster til fruen og så begyndte snakken. Det var trods alt knap 34 år vi havde at skulle indhente – ikke at vi nåede det. Men vi har jo resten af livet til det :-)

Har du iøvrigt været ovre på facebook siden og stemme til konkurrencen der er på vej? Du kan finde afstemningen her.

Hvis du gerne vil prøve kræfter med panko rasp, så kan det købes hos asiatorvet.dk og den gode Klidmoster.dk har endda en opskrift på den hjemmelavede slags.

Velbekomme

Paneret kyllingebryst med grøntsager
 
Forberedelse
Tilberedning
Tid ialt
 
Dansk kyllingebryst, paneret i panko, stegt til perfektion og serveret med broccoli, champignon, sauce supreme og kogte kartofler.
Forfatter:
Type: Hovedret
Giver: 4 personer
Ingredienser
  • 4 kyllingebryster
  • ½ broccoli
  • 250 gr. champignons
  • Æggehvider eller helæg
  • Panko rasp (alm. rasp kan bruges)
  • 500 gr. kartofler
  • Mel (til saucen)
  • Dild
  • Smør
Fremgangsmetode
  1. Kyllingebrysterne vendes i æggehvider eller sammenpisket æg.
  2. Vendes herefter i panko raspen og trykkes godt, så raspen hænger ved.
  3. Steges på en panden med smør til gyldne på begge sider.
  4. Kyllingebrysterne steges færdige i ovnen ved 175 grader i ca. 15-20 minutter
  5. Rensede champignons skåret i kvarter og små buketter af broccoli, sauteres på panden til begge er møre. Krydres med salt og peber.
  6. Kartofler skrælles og koges møre med salt.
  7. En smule smør smeltes i en gryde og mel tilsættes så der laves en melbolle.
  8. Kom kartoffelvand over i gryden og lav en opbagt sauce af kartoffelvand og mælk.
  9. Smag saucen til med salt, peber og dild.
Anden info
Hvis du steger flere kyllingebryster end der kan spises, så kan resterne bruges på rugbrød til madpakken dagen efter.
 

Har du set denne her?

Surdeje med grahamsmel, emmermel og hvedemel.

Nye surdeje

Så har jeg smidt et par nye surdeje over. Jeg havde jo tilbage i 2011 …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Stik denne opskrift en stjerne: