Ostebeignets kan betegnes som en klassiker, da den på nuværende tidspunkt har været med i længere tid end jeg har trukket vejret, men præcis hvor længe skal jeg ikke kunne sige, men den opskrift jeg bruger stammer fra Bogen Le Pätissier Moderne fra Gert Sørensen, der i min verden er verdens bedste konditor.
Opskriften på ostebeignets er en del af den gourmetmenu som jeg skrev om i mit forrige indlæg.
Ingredienser:
- 100 gr.smør
- 100 gr. mel
- 100 gr. ost (Du bestemmer selv hvilken ost du bruger, da det kommer an på ens smag og hvor stærk en ost man kan lide. – Jeg bruger en ordinær emmentaler og en smule parmesan)
- 2 dl. vand
- ca. 4 æg
- Salt, paprika og cayenne peber
Fremgangsmåde:
- I en tykbundet gryde koges salt, vand og smør op. Derefter tilsættes melet, og massen ristes godt igennem.
- Afkøl massen en smule, og tilsæt herefter revet ost og derefter æggene et ad gangen, mens du rører godt i massen.
- Smag den til med paprika og cayennepeber.
- Kom massen i en sprøjtepose og sprøjt den ud på en plade, evt. som lange stænger og sæt dem på køl.
- Skær små stykker ud af stangen og udbag dem i varm olie.
- Kom dem op på et stykke fedtsugende papir og server dem med solbærcoulis, marinerede valnødder og vanille creme fraiche.
Ostebeignets udgør sig også lækkert som en appetizer, hvor de kan kombineres med salat, skinke eller lignende.












De lyder superlækre – dem må jeg prøve på et tidspunkt! Hvor ‘ostede’ er de i smagen? Jeg har en gemal, der er lidt osteforskrækket, så vil jeg gerne vide, om jeg skal have en backup-dessert til ham
Hej piske,
Personligt syntes jeg ikke de er særlig “ostede”, men det er en personlig smag. Istedet for emmentaler og parmesan kan du putte alm. dansk 30 eller 45% ost i.
Du kan smage på dejen inden du udbager dem om du syntes der er for meget ostesmag i den.
Håber i syntes om den