Forsiden / Opskrifter / Oksesteak, fyldt tomat og saltet gulerod
Mør oksesteak med lækker garniture
Lækker og mør oksesteak med fyldt tomat, saltindbagt gulerod, radise og springløg

Oksesteak, fyldt tomat og saltet gulerod

Med tungen lige i munden lykkedes det mig idag at få gjort rent i hele huset. Min kone var sammen med en lille gruppe trunter (mødregruppen), taget til Zoologisk have i Aalborg, så hele huset var mit.

Hund og kat blev smidt ud i gården, under meget store protester, for tænk sig hvis det nu skulle begynde at regne. Ja, jeg ved det godt – Vores dyr er meget extremt forkælede.

Udover at huset blev rengjort fra top til tå, blev det kommende menukort til Skivum Krat også nærstuderet. Der findes så mange spændende opskrifter, tilberedningsmetoder at man (jeg) som kok, ville ønske at jeg kunne bruge dem alle, men jeg ved godt inderst inde at menukortet skal være kort, præcist og med lækre og endnu mere vigtigt, hjemmelavede retter.

Det er indtil videre lykkedes mig at holde den på 4-5 forretter (skal cuttes ned), 8 hovedretter og 5 desserter. Det er en spændende tid jeg går imøde.

Men tilbage til den oksesteak. Med konen ude af syne det meste af dagen, var det jo oplagt med en smule romantik og samværd efter møgmelonen var puttet.

Oksesteak, fyldt tomat og saltet gulerod
 
Forberedelse
Tilberedning
Tid ialt
 
Lækker rosa/blodig stegt kalvesteak med fyldt tomat og saltindbagt gulerod
Forfatter:
Type: Hovedret
Giver: 2 personer
Ingredienser
  • 2 stk 175-200 gr. okse eller kalvesteaks
  • 2 tomater
  • 4 forårsløg
  • 1 rødløg
  • 2 gulerødder
  • 4 radiser
  • 2 skiver bacon
  • 1 dl. piskefløde
  • 400 gr. kartofler, nye
  • kanel, salt, peber og honning
Fremgangsmetode
  1. Gulerødderne skrælles og tørres, ligges i et ildfast fad på en bund af salt. Skal bages i ovnen ved 175 grader i ca. 40 minutter.
  2. Skær toppen af tomaterne, udhul dem, og hak tomatkødet og toppene.
  3. Skræl rødløget og hak det fint.
  4. Skær baconskiverne i fine strimler og smid dem på en varm pande.
  5. Når baconen er godt ristet tilsættes de hakkede løg og tomatkødet, og smages til med salt, peber og en knivspids kanel. Kanel er fremragende i tomatretter, da de fremhæver tomatsmagen og samtidig efterlader en smule kryddersmag tilbage i munden.
  6. Vask kartoflerne og kog dem med rigeligt salt.
  7. Snit toppen af forårsløgene, vask radiserne og kom dem begge ved kartoflerne når disse er kogt møre.
  8. Fyld tomaterne med fyldet, og gem resterne af fyldet til saucen. Bages i ovnen ca. 15-20 minutter ved 175 grader.
  9. Steg bøfferne som du ønsker dem og lad dem trække 5-8 minutter inden du serverer dem. Så kan kødsaften trække sig ud i kødet igen.
  10. Gulerødderne skal når de kommer ud af ovnen bankes for salt og lige vendes i en smule varm honning.
  11. På den pande bøfferne er stegt, varmes resterne af tomatfyldet op og spædes med piskefløden. Koges ned til en cremet konsistens.
 

Velbekomme

Har du set denne her?

En lille jordbær/chokolade dessert

Jordbær – hvid chokolade – vaffel

Det er en af de ting man aldrig bliver træt af om sommeren. Den danske …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Stik denne opskrift en stjerne: