Her følger en lille knaldlækker opskrift på en lille appetizer, eller den kan bruges som forret i en størrere mængde.
Knækbrød
Ingredienser:
- 1 dl. Havregryn
- 1 dl. Sesamfrø
- 1 dl. Hørfrø
- 1 dl. Solsikkekerner
- 1 dl. Græskarkerner
- 3½ dl. Hvedemel
- 2 dl. Vand
- 1 dl. Olie
- 1 Tsk. Bagepulver
- 1 Tsk Salt
- 200 gr. røget laks
- Dild, persille, mynte og basilikum
- Salt og peber
- 8-10 kapers
- ½ dl. rødkålsglace
- 1 radisse
- 4 dildspidser
- 1 cherrytomat
Fremgangsmåde:
- Havregryn, sesamfrø, hørfrø, solsikkekerner, græskarkerner, hvedemel, bagepulver og salt røres sammen.
- Tilsæt vand og olie og rør ud til en jævn dej, der deles i 2 lige store portioner.
- Rul dem ud mellem 2 stykker bagepapir, tag det øverste lag af og skær dem ud med en pizzakniv i ønsket størrelse stykker.
- Drys evt med ekstra sesam eller hørfrø.
- Bages ved 200 grader i 15- 20 minutter.
Kan holdes sprøde i en lukket kagedåse.
Laksetatar
- Blend krydderurterne med kapers, salt og en smule peber.
- Blend eller hak laksen og bland det hele sammen.
- Jeg kan personligt godt lide en grov struktur i laksen og bruger derfor en kniv til at hakke laksen med, men ønsker man en “lind” tatar, kan man komme det hele i blenderen og herefter smage til med salt og peber.
- Del tataren i 4 portioner og rul hver som en lille pølse som passer til knækbrødet og stil på køl til du skal servere den.
Rødkålsglace:
Der er sikkert den der vil påstå at rødkål på ingen måde har noget at gøre i denne ret, men set i lyset af at vi har med røget laks at gøre, som iøvrigt er rørt op med friske krydderurter og serveret på knækbrød, så er min ide her at bryde den salte og røgede smag, med en sødme der ikke er kvalmende, og det lykkes ret godt for en kold rødkålsglace.
Du kan vælge at købe et glas rødkål og bruge saften herfra, som du koger op med sukker, og herefter koger ned til en glaceagtig konsistens. Det er vigtigt at glacen ikke brænder på og ej heller koger for langt ned, da den vil blive tykkere, efterhånden som den står og bliver kold.
Favoritmetoden over dem alle er at lave sin egen rødkål og bruge saften herfra – og lade den koge ned, uden tilsætning af sukker til den bliver til en glace og sæt den herefter på køl.
Den kan også bruges til desserter.
Ved anretning, køres en smule glace rundt på tallerknen, læg en skive knækbrød på og herefter lægges en rulle laksetatar på. Pynt af med en kvart tomatbåd, en tyndskåret skive radisse og dild.





















Ingen kommentarerSkriv kommentar
Trackbacks/Pingbacks
[...] knækbrødet med en lækker ost eller evt. laksetatar Hejsa! Hvis du er ny her, vil du måske tilmelde dig RSS opdateringer for dette [...]