Forsiden / Opskrifter / Kartoffelsuppe med rugbrød og rodfrugter
Cremet kartoffelsuppe
Lækker cremet kartoffelsuppe, serveret med rodfrugter og rugbrød samt creme fraiche

Kartoffelsuppe med rugbrød og rodfrugter

En stille og rolig dag på kontoret. Jeg er jo startet nyt arbejde som souschef på Comwell Rebild bakker og havde egentlig fridag, men lagde vejen forbi for at ønske en af mine nye kollegaer tillykke med de 40.

Hjemme igen efter hyggestunden på kontoret og et kig i køleskabet og mine tanker gled hen på den gode gamle opskrift på kartoffelsuppe. Ikke kartoffel og porresuppe, men kun kartofler.

Ok, det var faktisk mest fordi jeg ingen porre havde og fordi kartoflerne, knap sang på sidste vers at det blev en ren kartoffelsuppe, men det er nu heller ej så skidt, og tit afhænger resultatet også af hvilke elementer, der følger den omtalte ret.

Mest “kendt” og mest benyttet er nok små stykker ristet bacon, der igen kan komme i flere varianter – parmaskinke, alm. bacon og skulle man finde vejen forbi Skagen og slagter Munch, så kan man jo bruge hans fantastiske skinke og hentyde at retten er nordisk – det er jo populært!

Jeg kan ikke mindes at jeg som barn fik kartoffelsuppe, det er faktisk først de jeg startede i lære som kok at jeg blev introduceret til denne fantastiske suppe, dengang original med porre, løg, kartoffel og hønsebouillon og under navnet Potage Vichyssoise – en ret der altid har været debat om hvorvidt den stammer fra.

Nogen siger den er fransk, andre siger den er amerikansk, dog er det Louis Diat, som var kok på Ritz-Carlton i New York, der oftest krediteres for denne ret. Han “opfandt” suppen, med tanker på sin barndom, hvor hans bror og ham selv om sommeren, plejede at fortynde moderens kartoffel-porresuppe op med koldt mælk. Han lavede denne ret første gang på hotellet tilbage i 1917.

Kartoffelsuppen i sin cremethed
Dansk kartoffelsuppe med rodfrugter, rugbrød og creme fraiche.

Når vi tænker kartoffelsuppe, så tænker vi gerne på en varm suppe, serveret med bacontern og groft brød til, det er nemlig sådan vi danskere kan lide vores suppe, men oprindeligt så skulle den originale altså serveres afkølet – måske endda i et glas?

Sauterede rodfrugter og rudgbrød
Lille saute af rodfrugter og rugbrød, drysset med rørsukker. Perfekt tilbehør til cremesuppe

Tilbage her i 2012, så findes der et utal af opskrifter på kartoffelsuppe og hver især er lavet efter folks individuelle smage og ønsker til suppen og jeg syntes ikke at du skal snydes for min udgave, der blander suppens cremede konsistens, med creme fraichens syrlige modspil, der tages til en nyt niveau med sødmen fra rodfrugter og rugbrød.

Kartoffelsuppe med rugbrød og rodfrugter
 
Forberedelse
Tilberedning
Tid ialt
 
Cremet kartoffelsuppe, serveret med creme fraiche og søde tern af rodfrugter og rugbrød
Forfatter:
Giver: 4-6 personer
Ingredienser
  • 1 kg kartofler
  • Vand
  • 3 gulerødder
  • 2 pastinakker
  • 3 skiver hjemmelavet rugbrød
  • Creme fraiche
  • Salt, peber og rørsukker
  • Evt. mælk
Fremgangsmetode
  1. Skræl kartoflerne og kom dem i en gryde og dæk kartoflerne til med vand.
  2. Kog kartoflerne møre og blend dem med en stavblender
  3. Spæd evt. suppen op med mælk eller vand til den har en cremet konsistens.
  4. Smag suppen til med salt og hvid peber.
  5. Skræl gulerødder og pastinakker, skær dem i brunoise (små tern) og sauter dem møre i en gryde eller på en pande.
  6. Skær ligeledes rugbrødet i små tern og tilsæt dem rodfrugterne og drys med en smule rørsukker.
Anden info
Ved serveringen anrettes suppen i en tallerken, og rodfrugter samt rugbrød anrettes i midten. Lav en quenelle (æg) af creme fraiche med en ske og læg den ovenpå rodfrugterne og pynt evt. med en persilledusk.
 

Har du set denne her?

Lækre små bagte skolerugbrød.

Skolerugbrød

Skal sandheden på bordet, så aner jeg ikke hvordan tingene helt præcis hænger sammen i …

10 kommentarer

  1. Hold nu kæft hvor ser det godt ud. Her sidder man på kontoret og så får man smidt denne herlige ret lige i synet. Hvis ikke det var fordi jeg først er hjemme over 23 i aften, så var der sat kartoffelsuppe ala Kokkekniven på bordet.

    • Hej Carsten,
      Hvad med at sætte den over imorgen? Måtte selv på arbejde og klokken er nu 23.37 og er selv lige kommet hjem, for at få at vide at resterne blev brændt på, så ineg restesuppe til mig :(

  2. Helt, helt fantastisk. Tænderne løber i vand

  3. Aj hvor lækkert! 5 strjerner!

  4. Vidste ikke du havde fået nyt arbejde – tillykke :-)

    Retten ser som sædvanlig flot ud – det er lidt uretfærdigt at skulle konkurrerer med en proff. :-)

    Erland

    • Hej Erland – du kan nu sagtens følge med, det er jo fantastisk mad du laver og jeg henter altså tit inspiration og ideer ovre ved dig.
      Men ja, startede nyt arbejde her den 1 Marts og det er helt kanon.

      Har iøvrigt et projekt vil skal snakke sammen om på et tidspunkt :-)

      God påske :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Stik denne opskrift en stjerne: