Forsiden / Opskrifter / Kalkunwok med ananas og østers
Lækker og fedtfattig kalkunwok med grøntsager og frugt.
Wok med kalkun , grøntsager og frugter. Lækkerier til den der ønsker fedtfattig mad.

Kalkunwok med ananas og østers

Nysgerrig? Kan jeg godt forstå! Kalkunwok? ja, den er god nok. Med østers? Ja, den er også god nok. HA. Der fik jeg dig vist, hva? Kalkun med østers? Ja, hvad tænker manden dog på? Men jeg fik vist din opmærksomhed.

Nogen gange skal der ikke meget til for at skabe en smule uro. En smule røre i andedammen.

Med østers i denne ret, mener jeg at der er brugt østerssauce. Det er ikke sikkert det er noget du kender, men du har sikkert spist det flere gange uden at vide at det var tilsat.

ledet hen på en lækker, fedtfri og hurtig opskrift der kun tager 30 minutter at lave og vækker glæde i denne familie.

Ingredienser:

  • 1 kalkunbryst a ca. 500 gram
  • 3 peberfrugter, gerne rød, gul og grøn
  • 3 gulerødder
  • ½ ananas
  • 3 fed hvidløg
  • 2 dl. østers sauce
  • Olivenolie eller smør til stegning
  • 1 løg
  • 2 spsk. honning

Fremgangsmåde:

  1. Skær kalkunbrystet i grove tern og mariner det i presset hvidløg og østers saucen.
  2. Skræl gulerødderne, skær dem i grove stykker og steg dem ved svag varme på en pande med olivenolie eller smør.
  3. Skær det pillede løg og peberfrugterne i grove tern og tilsæt dem gulerødderne når de er ved at være møre.
  4. Ananasen skrælles og skæres i grove tern og tilsættes de andre grøntsager.
  5. Smag grøntsagerne til med salt og peber.
  6. Smid grøntagerne op i en skål, og skru nu helt op for varmen under panden.
  7. Steg kalkunstykkerne ved hård varme så de bliver lækre gyldne og når de er færdige tilsættes grøntsagerne igen og honningen tilsættes. Smag evt. til med mere østers sauce.

Retten her kan spises med enten ris, pasta eller bare en skive brød til.

Velbekomme og knaldlækker dag til dig,

Har du set denne her?

Surdeje med grahamsmel, emmermel og hvedemel.

Nye surdeje

Så har jeg smidt et par nye surdeje over. Jeg havde jo tilbage i 2011 …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *