Forsiden / Opskrifter / Kalkunroulade med pebermaynaise
Lækker kalkunroulade med skinke og mayo
Kalkunroulade med parmaskinke, serveret på salat med peber mayonaise

Kalkunroulade med pebermaynaise

Opskriften du får denne gang, er med på det menukort jeg – sammen med min kollega, har fikset sammen til Skivum Krat, og er en fortryllende rejse ind i et fjerkræs univers, sammenbundet af lækker italiensk nydelse.

I bund og grund kan man vel sige at det er en ret man kan lave af rester. Hvis man har et kalkunbryst, kan man nemt fjerne det lille stykke filet der sidder under kalkunbrystet, skære steaks af resten og bruge fileten til at lave en souffle fars – 2 fluer med et smæk.

Selve rouladen er fryse egnet, og kan indeholde alverdens vidundere ( fra køkkenet), og det er jo her du kan bruge din fantasi og kulinariske velvidenhed.

Kalkunroulade med pebermaynaise
 
Forberedelse
Tilberedning
Tid ialt
 
Forfatter:
Type: Forret
Giver: 10 personer
Ingredienser
  • 300 gr. kalkun
  • 3 æg
  • 3-4 dl. fløde
  • Salt / Peber
  • lidt farve eller fyld som hakkede pistaciekerner, hakket soltørrede tomater, hakkede oliven, hakket persille og sågår rejer hvis du er eksperimenterende.
  • 4-6 skiver parma eller anden lufttørret skinke
Fremgangsmetode
  1. Start med at skære kalkun kødet i mindre tern og kør kødet på en blender med en smule salt og peber.
  2. Når farsen samler sig som en klump i blenderen, kommes æg i et af gangen mens der blendes godt.
  3. Tilsidst kommes fløden i lidt af gangen. Pas på når du tilsætter fløden - for lidt giver en tør fars, og for meget fløde giver en al for tynd fars.
  4. Kom dejen i en skål, og rør dit øvrige fyld i farsen.
  5. Læg et stykke madfilm på bordet og læg skiverne af skinken herpå som en slags plade. Smør kalkun farsen på skinken, og rul den nu sammen som en roulade.
  6. Når den er rullet som en pølse, strammes madfilmen i begge ender og et stykke alufolie rulles om rouladen.
  7. Bag den ved 150 grader i ca. 20-30 minutter. Rouladen skal være fast og spændstig når der trykkes på den.
Anden info
Pepermayonaisen: Lidt grønne madagasger pebre blendes og røres op med en smule mayonaise og friskkværnet sort peber - Smages til med en smule citronsaft
 

Har du set denne her?

En lille jordbær/chokolade dessert

Jordbær – hvid chokolade – vaffel

Det er en af de ting man aldrig bliver træt af om sommeren. Den danske …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Stik denne opskrift en stjerne: