Forsiden / Opskrifter / Hjemmelavet knækbrød
Hjemmelavet knækbrød
Er der noget bedre end hjemmebagt? Nej vel, derfor får du her den bedste opskrift.

Hjemmelavet knækbrød

Hjemme hos os bager vi alting selv. Rugbrød, franskbrød, boller og kager, men jeg har aldrig rigtigt bevæget mig ud i knækbrød. Det har været for let at hente den lille pakke nede ved købmanden, der indeholder forskellige kiks og knækbrød – Men nu skal det dælme være slut!

Opskriften på dette knækbrød, giver et kernefuldt knækbrød der kan bruges til en forret eller ost, men måske er for groft til at bruge det a la Wasa-agtigt til morgenmad. Bedøm det selv om det er for groft eller kan bruges.

Hjemmelavet knækbrød
 
Forberedelse
Tilberedning
Tid ialt
 
Forfatter:
Type: Brød
Giver: Mange
Ingredienser
  • 1 dl. sesamfrø
  • 1 dl. hørfrø
  • 1 dl. solsikkekerner
  • 1 dl. græskarkerner, uden salt
  • 1 dl. havregryn
  • 3 ½ dl. mel
  • 1¼ dl. olie
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. bagepulver
  • 2 dl. vand
Fremgangsmetode
  1. Alle ingredienserne blandes sammen i en skål og røres godt sammen med hånden. (husk at vaske hænder først)
  2. Dejen bredes tynd ud på 2 bageplader, som bages ved 175 grader i ca. 12-15 minutter, til de er lysebrune.
  3. Mens knækbrødet endnu er varmt, skæres det ud i passende stykker.
 

Har du set denne her?

Lækre små bagte skolerugbrød.

Skolerugbrød

Skal sandheden på bordet, så aner jeg ikke hvordan tingene helt præcis hænger sammen i …

2 kommentarer

  1. Hej igen Kristian
    Har lige set din opskrift på knækbrød. Dem bager jeg også. Jeg har et lille fif, som du måske kan få glæde af.
    Når det hele er rørt sammen, lægger jeg dejen mellem 2 stykker bagepapir og så ruller jeg det tyndt ud. Når jeg har fjernet det øverste papir, skærer/markerer jeg det med en bordkniv. Så er det lige til at skille ad, når det har kølet lidt af.
    Hilsen Annette

    • Hej hej Annette,
      Super fif – det havde jeg ikke lige tænkt på. Jeg plejer bare at bage dem en smule og så derefter skære dem og evt. bage dem færdige, men det lyder da til at din metode er meget nemmere.
      Jeg takker for fif :-)

      De bedste hilsner,
      Kristian

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Stik denne opskrift en stjerne: