Da jeg sidste gang legede med is, blev det til en pære/timian sorbet, serveret med sprød chilibacon – en af mine absolut favoritindslag her på siden og nu er jeg atter klar med en ny omgang sorbet der har fået titlen Havtorn sorbet på dansk jord og det med jorden vender vi tilbage til.
Men lad os allerførst kigge på havtorn, som er smags essensen i denne sorbet.
Om havtorn:
Havtorn blomster i April måned og den høstet omkring September. Jeg har desværre ikke været i nærheden af havorn eller sandtorn, strandpil, sandtidse som den også kaldes, men man kan købe frugterne frosne eller som pure – og det er det jeg har gjort. 1 kg. ren havtornpure.
Frugterne er utroligt vitaminrige. Foruden et meget stort C–vitaminindhold, indeholder de bl.a. A–, B–, E– og P–vitaminer. De orange frugters smag er syrlig, men efter frost bliver de noget mildere. I perioder med sult, har havtorn været et godt vitamintilskud til den fattige familie. På landet spiste man førhen en blanding af mælk, sirup og havtorn.
Ingredienser:
- 2 dl. sukker
- 1 dl. vand
- 1 dl. havtornpure
- 2 spsk. akacie honning
- Saften fra ½ citron
- 1 stk skorzonerod
- 1 skive rugbrød
- Salt til indbagning
Fremgangsmåde:
- Start med at skrælle skorzoneroden, kom den i et lille ildfast fad – ja det skal faktisk være så småt som muligt, da det så vil undgå at du bruger FOR meget salt til indbagningen.
- Kom fadet idn i en ovn ved 220 grader i ca. 20 minutter.
- Rist rugbrødet i ovnen til det er helt tørt og sæt det så til side.
- Kog sukker og vand op og lad det småsimre i 3-4 minutter.
- Tag den af varmen, tilsæt honning, citronsaften og havtornpure og rør det ud til det er opløst.
- Sæt saften på køl og lad den køle helt ned.
- Skorzoneroden skal befries for saltet og dette gøres, ved at banke let på toppen, tage roden ud af salthulen og lige fejerne det værste salt på selve roden.
- Riv rugbrød og skorzonerod på et lille rivejern og sæt det til siden indtil du skal servere isen.
Har man ikke en ismaskine er man ikke helt på herrens mark. Kom saften i en bøtte med låg og sæt den på frost. Hver ½ time skal du så lige et smut ud i fryseren og røre rundt i bøtten indtil den er så stiv at den er svær at røre rundt i. Lad den nu stå og fryse færdig.
Tag isen ud ca. 5-10 minutter inden du skal bruge den, så den er til at kugle ordentlig ud. Som Lars fra Grydeskeen også pointerer rigtig ud, så er der ikke meget smag i, at spise en is der er -18 grader.
Kom en smule jord (rugbrød og skorzonerod) på tallerknen, evt med brug af en skabelon for at lægge det pænt. Jeg har forskellige skabeloner skåret ud af låg fra tupperware, fordi så kan de vaskes. Jeg bruger desuden en lille sigte og drysser faktisk jorden over skabelonen så det ligger sig i et pænt lag.
Nu vil du måske sidde og fundere over hvad jorden egentlig laver på den tallerken overhovedet, udover at se pæn ud. Jorden her er lettere saltet og smider en lækker kontrast af sig i forhold til det søde i både sorbet og blåbærene.
Jorden kunne man evt. også bruge til en lile lammemørbrad, måske tilsat en smule blendet timian og rosmarin – hvor man vil stege lammemørbraden af først, herefter pensle den med æg og vende den i jorden og stege den igen på panden. Nå, dagens sidespring var det sidste afsnit her vist.
Kom dine frugter på tallerknen – jeg har brugt blåbær, der kort er vendt i sukker og en syrlig blomme der står godt til det søde i havtornen. Pynt evt lidt af med citronmelisse.
- Sorbet af havtorn med spiselig jord, blåbær og blomme
- Således en lækker sorbet, serveret på bund af skorzonerod/rugbrød og frugt til.














Det er så overskudsagtigt og eksklusivt, at jeg må bøje mig i støvet! Hurra for den yderst kreative idé
*indsæt lige en rødme smiley her*
Tusind tak for komplimentet – det luner rigtig meget.
Jeg har faktisk fundet ud af at hvis man bruger den pågældne jord og serverer en fløde is til, så vil jorden få en anelse smag af lakrids
men hvor den smag kommer fra er jeg ikke helt sikker på.
Rigtig god mandag to you!