Der er rigtig mange mennesker der i denne periode bevæger sig ned over grænsen for at lure de gode tilbud af ved grænsebutikkerne og det er der jo en gansgke god grund til. DET er billigere.
Jeg har “selv” hentet, ganske vist via en kollega, 2 stk. store æsker Quality Street chokolade, hvor den ene hygger sig gevaldigt herhjemme, mens den anden indgik i en slags fedterøvsforsøg på at gøre mig svigermor glad, så min julegave iår bliver størrere end den plejer og om det lykkedes mig skal jeg nok lige holde dig opdateret på.
Men selvom vi nu har en æske chokolade stående, kunne jeg alligevel ikke dy mig for at investere i 5 kg chokoladeknapper fra Odense samt 1 kg Nougat fra selvsamme producent, for nu selv at chokoladehygge herhjemme ud i kunsten at lave fyldte chokolader. Og det er rigtig nemt, hvis man har tålmodighed til det.
Jeg har godt nok kun taget nougat i brug indtil videre, men marcipan, frugtfarve og diverse likører og smagsforstærkere skal også bruges og mikses sammen som fyld til endnu flere slags fyldte chokolader.
Du ska bruge chokoladeknappper eller en anden form for lækker chokolade, men husk at jo højere procent chokoladen har, jo mere bitter eller smagsfuld vil den også være.
Du skal selvfølgelig også bruge fyld iform af nougat, marcipan og diverse likører, og til sidst, men ikke mindst skal du bruge nogle chokoladeforme.
Start med at smelte chokoladen i en gryde over et vandbad. Dette forhindrer chokoladen i at blive for varm, for det kan gøre at chokoladen vil blibe grim og mat i overfladen og ikke særlig appetittelig at se på.
Fyld en form op med chokolade, vend den på hovedet så du kan hælde overskydende chokoladen tilbage i gryden. Dette gøres for at man kan lave det der bliver toppen og siderne på chokoladen. Benyt evt en dejskaber for at fjerne overskydende chokolade fra formen. Sæt den nu på hovedet, enten på et stykke bagepapir eller helst på en rist og lad chokoladen tørre.
Brug en sprøjtepose til at komme fyldet i hullerne med, og med en våd finger duppes toppen så der ikke stikker noget over kanten.
Nu kan du fylde resten ud med chokolade, og evt. overskydende chokolade med dejskraberen. Det er vigtigt at fjerne det overskydende chokolade, da man kan ende med ikke at kunne få de små chokolader ud af formen.
Sæt formen i køleskabet eller helst fryseren, lad den stå ca. 30 minutter og vrid den forsigtigt, så chokoladerne slipper hullerne. Evt. bank formen lidt på et spækbræt.
Chokoladerne kan fryses eller bare holdes stå tørt i en lukket tupperware.
VIGTIGT: Man bør ikke vaske formene i sæbe, da det kan få chokoladerne til at sidde fast, blive grå i kanten og ødelægge noget ellers så lækkert og nemt som hjemmelavede fyldte chokolader.
God fornøjelse.
- Chokoladeforme klar til brug


















Seneste kommentarer