Forsiden / Opskrifter / Creme brulee, brownie og råsyltede hyldebær
Creme brulee med brownie
Creme brulee, let karamelliseret med rørsukker, serveret med brownie og syltede hyldebær.

Creme brulee, brownie og råsyltede hyldebær

Jeg ved sgu ikke rigtig om man kan kalde Creme Brulee en direkte dessert, for det er ikke noget jeg ville spise alene, uden nogen form for kage eller is til – ergo må den kategoriseres som tilbehør til dessert, og der er sikkert flere der vil syntes at det er noget fis at sige – og vi har jo alle vores meninger.

Hyldebær kan findes overalt. Cykelstier, baghaver og i skoven bare for at nævne nogle. Jeg fandt nogen lidt længere oppe af vejen, hvor vi bor, og tog ca. en spandfuld med hjem.

Skal hyldebær bruges til andet end saft, skal de skylles grundigt i vand, og den bedste metode er at fylde en spand eller en skål med vand og dyppe dem godt heri og lade vandet dryppe fra dem.

Af den spand jeg indsamlede blev ca 1/3 del brugt til råsyltning og resten til en saft med en blanding af hyldbær og æbler.

Til råsyltede hyldebær nippes bærene op i en skål, drysses med sukker og skal gerne stå 1-3 timer inden de skal bruges.

Opskriften på brownie har du sikkert allerede set her, så lad os gå direkte til opskriften på Creme Brulee.

Creme brulee
 
Tilberedning
Tid ialt
 
Let cremet lun buddingagtig masse , hvor man karameliserer toppen, lige inden serveringen.
Forfatter:
Type: Dessert
Giver: 6 personer
Ingredienser
  • 5 æggeblommer
  • 120 gr. sukker
  • Korn af en vaniliestang
  • ¼ l. fløde
  • ¼ l. sødmælk
  • 2 spsk. rørsukker
Fremgangsmetode
  1. Alle ingredienserne, UNDTAGEN rørsukkeret piskes sammen i en skål.
  2. Blandingen hældes over i 6 små porcelænsskåle og bages i et vandbad i ca 45 min. ved 140 grader.
  3. Ideen er at de skal have en lettere cremet konsistens, men ikke få farve.
  4. Når de er færdige, skal de gerne have lov til at stå en 20 minutters tid.
Anden info
Ved serveringen drysser man rørsukker på toppen og karameliserer sukkeret med en lille gasbrænder.
 

Har du set denne her?

Surdeje med grahamsmel, emmermel og hvedemel.

Nye surdeje

Så har jeg smidt et par nye surdeje over. Jeg havde jo tilbage i 2011 …

En kommentar

  1. Hyldebær er giftige rå

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Stik denne opskrift en stjerne: