Kontakt kokkekniven for at høre hvordan du kan annoncere

Chokolademousse

Chokolademousse når den er bedst - frisk og hjemmelavet

Chokolademousse er en af de nemmeste desserter i verden, og man har næsten altid de råvarer hjemme der skal bruges til opskriften, men alligevel kommer mange galt afsted når de skal lave den.

Jeg har flere gange opdaget folk panikke, når de stod foran chokolademoussens opskrift, for selvom den virker ligetil, så er der ting der kan gøre livet surt for selv den mest erfarne chokolademousse ekspert, men hvad er det der kan gå galt?

  1. Den skål du pisker æggeblommer og sukker sammen i er beskidt eller våd, og massen vil ikke piske sig skummende og hvid.
  2. Den smeltede chokolade er for varm og kommes for hurtig ned i ægge/sukker massen, således at massen falder sammen
  3. Piskefløden er pisket for stiv, så når den vendes ned i chokolade/ægge massen, skiller den og bliver uspiselig.

Det gælder om at holde tungen lige i munden, og har man først styr på chokoladetemperaturen, hvor stiv fløden skal være, osv – så er det verdens nemmeste dessert.

Ingredienser:

  • 190 g. mørk chokolade (af den gode slags)
  • 8 past. æggeblommer
  • 75 g. sukker
  • 5 dl. piskefløde

Fremgangsmåden:

  1. Start med at finde dine ingredienser frem og sørg for at dine skåle er helt rene og tørre.
  2. Smelt de 150 gr. af chokoladen i vandbad. De sidste 40 gr. gemmer vi til chokoladen er smeltet, hvorefter de 40 gr. blandes oveni, således at man får chokoladen ned i temperatur igen, så den ikke bliver for varm.
  3. Imens chokoladen smelter, piskes æggeblommer og sukker hvidt og skummende. 
  4. Pisk derefter fløden til skum, og den skal ikke være FOR stiv. Chokolademoussen skal nok nå at blive stiv nok, selvom piskefløden ikke er pisket for stiv. Når flødeskummet blandes i chokolademassen, vil den fortsætte med at stivne, og hvis den så allerede er pisket for stiv, så vil den skille i løbet af 0,5 og det resultat gider vi ikke, vel?
  5. Sæt flødeskummet i køleskabet og bland den smeltede chokolade med de resterende 40 gr. og rør det lindt.
  6. Rør chokoladen i æggemassen og vend flødeskummet forsigtigt i.
  7. Hæld chokolademoussen over i et par små skåle og lad den stå en time eller 2, eller sæt skålene ned i en bakke med isterninger i 10 minutter – så er den faktisk spiseklar.

Som du kan se på billedet, kunne jeg ikke vente med at den skulle stå og stivne, så jeg tog den frisk som den var.

Del dette indlæg med dine venner!
Modtag automatisk opskrifterne i din indbakke med feeds Fortæl om opskriften på twitter Del med facebook Del på google Del på technorati Del på LinkedIn Del på delicious

Information til opskriften

Det kan godt betale sig at bruge en kvalitetschokolade af eks. 70% og du kan sagtens vælge at bruge en anden slags chokolade end lige en mørk.

Relaterede indlæg

Lækker brownie opskrift Chokolade og skovbær på mazarinbund Sådan ser en læker cremet tærte ud.

8 kommentarerSkriv kommentar

  1. Ja at du tog lidt før den mousse var ordentlig er vel ok ? nogen må jo ofre sig og sikre kvaliteten inden man kaster det for de vilde :)

    Lidt som den første pandekage skal spises mens man står ved komfuret !

    Men tak for opskriften – jeg er ikke den store kok men vil da nok kunne overkomme at lave den slags desserter

  2. Den smagte fantastisk selvom den ikke var helt mousse agtigt, så min samvittighed er ren og jeg er sikker på at du nok skal få kastet et par mousser på til kæresten ved lejlighed :-)

  3. Nu ved jeg ihvertfald at der er nemme desserter selv jeg kan finde ud af – jeg er mere en menu-kok end en dessert-kok om man vil :)

    Ja det trækker op til at jeg kan lave en hele scoremiddag af de store :)

    Mangler dog lige at finde et offer det kan “gå ud over” ;-)

  4. Det kender jeg godt – jeg er måske mere en fiske-kok, når alt kommer til alt, fordi jeg elsker at arbejde med fisk.

    Jeg er ikke sikker på at jeg kan hjælpe med et offer, men det ligger jo lidt op til en ny slags hjemmeside.

    Man ligger en menu op med tidspunktet og så kan folk “byde” ind på seansen :-)

  5. Absolut den nemmeste, og sikreste mousse. Den sidder lige i skabet hvergang! Tusind tak for en suveræn opskrift…..og nu hvor jeg er ved takketale, så også mange tak for den fantastiske opskrift på Gateau Marcel!

    Vh.
    My Seline

  6. My Seline, tusind tak for de dejlige ord og jeg er glad for at du kunne bruge begge opskrifter.

    De bedste hilsner,
    Kristian

  7. Fin og nem opskrift, og jeg kan rigtig godt lide dine tre sikkerhedsforskrifter.

    Jeg synes 1/2 liter piskefløde er alt for meget. Moussen bliver for lysefter min mening, selv med den mørkeste mørke chokolade. Næste gang vil jeg lave opskriften med halvt så meget fløde.

  8. Hej Lars,
    Ja, den bliver meget lys og mindre piskefløde kan sagtens gøre det, og måske man lige skulle prøve det den næste gang.

    Fortsat god søndag :-)




Skriv en kommentar

Felter med * skal udfyldes for at kommentere