Forsiden / Opskrifter / Chokoladefondant
Lækker chokoladefondant
Flydende chokoladekage med jordbær, små urter og 2 slags chokolade

Chokoladefondant

Chokoladefondant er en smagsbombe af karakter, især hvis man bruger en rigtig god chokolade. Selvom den hedder chokoladefondant eller chokoladesoufflé, så “braser” den ikke sammen når man klapper i hænderne og det er en rigtig nem dessert at stå med, den skal ikke absolut bages med det samme, men kan sagtens holde sig på enten køl eller frost til man skal bruge den.

Dog vil jeg lige advare at selv om det er en “lille” dessert, så mætter den rigtig godt.
Hvis man nu vælger at lave desserten, men smider den på frost fordi den skal bruges senere, skal der tages højde for at den skal bages længere, end hvis den bages med det samme, eller direkte fra køl.

Fra frost har jeg med godt resultat bagt dem i ca 10-13 minutter, så er yderkanten fast, mens inderkagen er flydende. MUMS

Bagt chokoladefondant med tilbehør
Den bagte chokoladefondant, her med jordbær, små urter, 2 slags chokolade og coulis.

Billedet herunder er et lille closeup af det tilbehør jeg har valgt at servere til min chokoladefondant. Der er marinerede jordbær, jeps, det er resterne af dem med basilikum. Der er ligeledes knust chokoladekage, der faktisk bare er en “gammel” chokoladekage, der tørres og knuses på en blender.

tilbehøret til chokoladefondant
Marinerede jordbær, små urter, chokoladestøv, knust chokolade og coulis.

Det hvide er hvid chokoladestøv, der i al sin simpelhed er maltodexin, der røres sammen med smeltet hvid chokolade, til man opnår den konsistens man ønsker. Det grønne er små mikro aromatiske krydderurter og dem kan du læse rigtig meget om på deres hjemmeside.
På dagens tallerknen er der desuden dekoreret med et sejl af skovbærcoulis.

Chokoladefondant
 
Forberedelse
Tilberedning
Tid ialt
 
Lækker lun chokoladefondant eller souffle, serveret med jordbær og teksturer af chokolade og aromatiske urter.
Forfatter:
Type: Dessert
Giver: 4 ramakiner
Ingredienser
  • 300 gr. callebaut chokolade gerne med en høj procent
  • 300 gr. sødmælk
  • 60 gr. pasteuriserede æggeblommer
  • 200 gr. pasteuriserede æggehvider
  • 30 gr. maizena
  • 80 gr. sukker
Fremgangsmetode
  1. Start med at komme chokoladen i en skål og smelt det over et vandbad.
  2. Imens bringes maizena og mælken i kog og husk at røre i den så mælken ikke brænder på.
  3. Tag gryden af varmen og kom den smeltede chokolade og æggeblommer i.
  4. Pisk æggehviderne og sukkeret stift i en skål og vend det sammen med chokoladeblandingen.
  5. Dejen hældes i smurte og evt. sukkerstrøede forme og bages i en forvarmet ovn ved 190 grader i ca 5-6 minutter.
Anden info
Hvis man vælger at komme chokoladefondanten på frost, så kan de sagtens bages direkte fra fryseren, men man skal regne med længere bagtid, ca 12-13 minutter istedet for de 5-6 minutter. Anrettes på en tallerken og gæsten advares om den varme form. De kan serveres som de er, eller som på billedet med lækkert tilbehør.

Har du set denne her?

Surdeje med grahamsmel, emmermel og hvedemel.

Nye surdeje

Så har jeg smidt et par nye surdeje over. Jeg havde jo tilbage i 2011 …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Stik denne opskrift en stjerne: