Det er en juleagtig cheesecake der her tager sit format i serien om de lækre ostelagkager jeg er ved at komponere.
Kagen er relativ fed, men absolut ikke tung, og du kan jo vælge at bruge “light” råvarer, hvis det kan lette din samvittighed.
Ingredienser:
- 350 gr. fuldkorns kiks
- 1 ½ dl. sukker
- 1 tsk. kanel
- 100 gr. smeltet smør
- 2 æg
- 1 dl. sukker
- reven skal og saft af en citron
- 1½ dl. piskefløde
- 400 gr. smørost neutral
- 2 spsk. mel
Fremgangsmåde:
- Blend kiksene fint og bland med sukker, kanel og smeltet smør.
- Beklæd en springform på ca. 24 cm. med bagepapir. Det er ikke sikkert at dette er nødvendigt, men erfaring har vist mig at den bliver pænere i kanten og nemmere at få løsnet fra bunden, hvis man beklæder den.
- Pres 2/3 af denne blanding ud i et jævnt lag.
- Pisk alle ingredienserne sammen med en håndmikser eller en blender. Hæld fyldet i formen, drys resten af kikseblandingen over.
- Sæt kagen på ovn risten midt i ovnen og bag den ved 175 grader i ca. 1 time. Sluk ovnen.
- Kagen skal nu stå 1 time med ovndøren åben og få eftervamen fra ovnen.
- Sæt kagen i køleskabet og tag den ud af formen lige før servering.
- Jo længere den står, jo bedre bliver den. Jeg gør det til en vane at lave cheesecakes dagen før de skal bruges.
- Kiksne er mast og ved siden af står der sukker og kanel som skal mikses i
- Sprængformen beklædes med bagepapir
- Så er kiksebunden blandet og presset ned i formen. Sørg for at presse den godt.
- Cheesecaken med kanel, er nu drysset med mere kiks og skal nu bages i 1 time.
- Cheesecaken har bagt 1 time og hvilet i ovnen en time og skal nu på køl til imorgen.







Har du overvejet at bruge mascarpone? Evt. blandet med oplagt mælk (i mangel af ordentlig kvark her i landet)?
Hejsa,
Ja det har jeg, men jeg havde intet mascarpone hjemme, men det skal prøves.