Forsiden / Opskrifter / Bagt mos af sweet potatoes
Mosen sprøjtet op i en ramakin.
Mosen er her sprøjtet op i en ramakin, hvorefter den bages i ovnen - den kan herefter vendes ud og pynte på tallerkenen.

Bagt mos af sweet potatoes

Kartoffelmos er godt, og i mit køkken bliver den lavet på den gamle traditionelle måde, med mælk og smør, og man skal altså ikke være bange for smør – brug det med omtanke, men lad ikke smørret kontrollere dit liv.

Jeg har ingen decideret opskrift på selve kartoffelmosen, andet end at de skal koges uden salt, for det vil hæmme kartoflernes mose evne – eller vil det?

Det har altid heddet sig at kartoffelmos laves på kartofler, kogt uden salt, fordi at saltet vil binde kartoffelmelet i kartoflen og den vil miste sin evne til at mose, men om det passer vil jeg teste inden for overskuelig fremtid.

Til denne opskrift bruges lige dele kartofler og lige dele sweet potatoes, der skrælles og koges møre. Hæld vandet fra, og lad kartoflerne afdampe en smule i en sigte for at fjerne det sidste af væden.

Kom kartoflerne tilbage i gryden og mos dem med en håndmixer, og kom en smule smør og mælk i, lidt efter lidt, indtil du får den ønskede konsistens. Det kan være lidt hip som hap, hvor meget mælk og smør der skal bruges, da det også kommer an på kartoflerne, så kom mælk og smør i, lidt efter lidt.

Smag mosen til med salt og peber, en smule basilikum og kom det i enten små smurte forme eller i et smurt ildfast fad og , drys med lidt olie og rasp og bag dem gyldne i ovnen.

På billedet er mosen sprøjtet op i en smurt ramakin med en tyl i sprøjteposen, hvorefter den drysses med raspen og bages gylden i ovnen.

Når mosen er bagt, kan man vende den ud af ramakinen, så man kan have den bagte mos på tallerkenen.

Mos vel,

Har du set denne her?

Surdeje med grahamsmel, emmermel og hvedemel.

Nye surdeje

Så har jeg smidt et par nye surdeje over. Jeg havde jo tilbage i 2011 …

2 kommentarer

  1. Hej :)
    Tak for en dejlig blog – mega fin mad stil du har :)
    Skal selv i gang med yams, kartofler og pastinakker i eftermiddag, pastinakkerne kommer med fordi de er ved at se lidt sørgelige ud.
    Men tænker det bliver ok alligevel.
    Fik du egentlig afprøvet det med saltet? Jeg kan nemlig huske jeg tænkte det samme dengang jeg fik af vide, at salt i kogevandet til mosekartofler er et no-go. DET skal afprøves… mmm 15 år senere og jeg gør stadig som min mormor sagde jeg skulle. No questions asked! Thihi som vi mennesker er :)
    Aaaanyway… glæder mig til at lave mos og dertil oksehale stuvning :)

    Ha det godt!

    • Hej Gry og tak for de rosende ord,
      Jeg har endnu ikke prøvet at komme salt i mine kartofler jeg bruger til mos, ej heller ved andre grøntsager – der smager jeg først til når mosen er kørt.
      Vi er jo tit sådan som mennesker at har vi først fået lært en ting, så kan den vane være utrolig svær at bryde enten fordi at vi bare er så vant til at gøre det på den bestemte måde eller også fordi vi ved at det virker hver gang.
      Oksehale stuvning – MUMS!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *