Kontakt kokkekniven for at høre hvordan du kan annoncere

Amerikansk cheesecake

Amerikansk cheesecake
Her er opskriften på den lækreste amerikanske cheesecake jeg til dato har smagt. Denne kage passer perfekt til både dessert, men også som lidt “ekstra” guf til en god kop mokka om eftermiddagen.

Opskriften er er opdateret den 5/2-2012 efter vi har haft mindre uheld med databasen og så er vi samtidig flyttet til en ny host. Billederne er måske ikke den bedste kvalitet, hvilket også er derfor i får et billede af en spist cheesecake :-p

Siden opskriften på cheesecake blev skrevet for snart 3 år siden, har jeg eksperimenteret lidt frem og tilbage med fremstillingen og er kommet til den konklusion at denne cheesecake ikke bliver den samme, hvis man pisker ingredienserne i en røremaskine – jeg kan ikke forklare hvorfor, men kagen bliver mere flydende. Derfor vil jeg altid anbefale at man bruger en blender til at lave blandingen i.

Det første lag fyld

Efter bunden er lagt, fyldes ostemassen på og så skal den bages

Der er også forskellige metoder at lave bunden. Når jeg laver den til desserter, knuser jeg kiksene til rasp, så bunden bliver mere fin og kage-agtig og skal den bruges til eftermiddagskaffe, laver jeg den mere rustik, med større flager.

Bunden inden bagning

Sådan ser bunden ud, når jeg laver den til eftermiddags/aften kaffen. Til dessert er bunden endnu finere

Det vigtigeste tip er nok at denne cheesecake har RIGTIG godt af at stå i køleskabet natten over. Jeg laver faktisk gerne min dage i forvejen, fryser den ned og tager den op ca. 30 minutter inden jeg skal bruge den. Det gør den meget nemmere og pænere at skære ud, hvis man altså gerne vil have et ensartet resultat, og så er en god skarp lun kniv, også et plus at bruge.

Kagen bagt første gang

Sådan ser cheesecaken ud, første gang den er bagt. Nu skal den køle inden næste lag skal på.

Amerikansk cheesecake
4.7 from 3 reviews
Print
Type: Dessert, kage
Kok: Kristian
Forberedelse: 10 mins
Tilberedning: 1 hour
Tid ialt: 1 hour 10 mins
Giver: 8
Lækker amerikansk cheesecake, perfekt til dessert eller eftermiddagskaffen
Ingredienser
  • 75 gram smør
  • 200 gram knuste Digestivekiks
  • 2 store æg
  • 400 gram flødeost naturel ( Den må ikke være for cremet) 150 gram sukker
  • 3 tsk vanillesukker
  • 4½ dl creme fraiche 38
Fremgangsmåde
  1. Forvarm ovnen til 190 grader.
  2. Pensl en springform med olie.
  3. Smelt smørret i en gryde ved lav varme. Rør kiksekrummerne i og fordel massen i formen.
  4. Kom flødeost,æg og 100 gram af sukkeret samt 1½ tsk vanillesukker i en blender og blend til det er helt glat.
  5. Hæld massen ud over kiksebunden og glat overfladen. Skal bages i ca. 20 minutter eller til kagen er stivnet.
  6. Tag den ud af ovnen og lad den køle af i 20 minutter. Lad ovnen være tændt.
  7. Bland cremefraiche med resten af sukkeret og vanillesukkeret. Hæld det ud over kagen.
  8. Stil kagen tilbage i ovnen i 10 minutter.
  9. Lad kagen køle lidt af og stil den derefter i køleskabet i mindst 8 timer.
WordPress Recipe Plugin and Microformatting by EasyRecipe

 

Den færdige cheesecake

Cheesecaken er færdig og vil nu have godt af et døgn i køleskabet inden den skal spises. Det havde vi ikke tålmodighed til.

Relaterede indlæg

Der er endnu ingen relaterede indlæg.

15 kommentarerSkriv kommentar

  1. Britta

    super super kage, smagt den flere gange, yums

  2. Natasja

    Den ser super lækker ud
    Hvor mange personer er der til, i denne opskrift?

    • Kristian

      Hej Natasja,
      Hvis du laver den i en springform, vil jeg sige at der bliver til mellem 8 og 10 personer, afhængig af om det er til kaffe eller som dessert.
      Kagen er rimelig tung, så skal den bruges som dessert, vil jeg endda sige at der er til 12-14 i denne opskrift.

      Mvh,
      Kristian

  3. Sofus

    En fantastisk lækker kage!:)
    Jeg lavede den sidste år, og står og skal til at lave den igen.
    Men, kan bare ikke huske hvilken flødeost du anbefalte, var det BUKO naturel?

  4. Hej Sofus, dejligt at høre at den falder i god smag.
    Enten så en buko naturel eller el philadelphia natural – den som man bedst syntes om at bruge :-)

    Mvh,
    Kristian

  5. Natasja

    Super! :)
    Er der et bestemt mærke smelteost du kan anbefale?

  6. Marie

    Hej Kristian

    Vi står og skal lave cheesecake til 33 personer som dessert. Så vi skal nok have 3-4 tærter. Kan jeg tage kagen ud af springformen, når den skal på køl (så jeg kan bruge min springform til at bage endnu en tærte)?

    • Hej Marie,
      Jeg vil foreslå at den er kold, inden du tager den ud af formen. Lige efter den er bagt, vil den stadig være en smule “blævret”, hvis man kan sige det, og det er først når den er kold, at den er bastant nok til at kunne være uden selve formen.

      De bedste hilsner,
      Kristian

  7. Irene Højfeldt

    min mand siger det er den bedste kage han nogensinde har smagt. (spiser den ikke selv) men skal nu til at lave den for 3 gang. :) den er super nem at gå til og hver gang et lækkert resultat :)
    1000 tak

    • Hej Irene,
      Det var rigtig dejligt at høre og ja, jeg må selv krybe til korset og indrømme at den tit ser dagens lys herhjemme og nu også på arbejdet, hvor den indgår som dessert med rabarber granite i en 3 retters menu :-)

      De bedste hilsner,
      Kristian

  8. Carina

    Hmm jeg synes ikke jeg kan se hvor varm ovnen skal være når kagen skal bages?

  9. Carina

    Ja jeg kan åbenbart ikke se skoven for bare træer, tak for hjælpen opskriften skal helt sikker prøves:)




Skriv en kommentar

Felter med * skal udfyldes for at kommentere

Bedøm opskriften: