Du har mulighed for at vinde lækre økologiske chokolader fra Green & Blacks.
Fremstillingen af den økologiske chokolade følges nøje – fra valget af kakaobønnen på Den Dominikanske Republik og Belize til de færdige chokoladeplader.
De forskellige varianter er maya gold, mint, mælk og mandel, mørk 70 %, mørk 85 %, mælk og hvid.
Chokoladerne sælges gennem Urtekram og forhandles i Irma, COOP og andre velassorterede supermarkeder samt helsekostbutikker og vejledende udsalgspris 26,95 kr. pr. stk. Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 9854 2288.
For at deltage i konkurrencen skal du sende en email til info@kokkekniven.com med din bedste opskrift, hvor hovedingrediensen skal være chokolade.
Jeg agter at afprøve alle de opskrifter der sendes ind og finder herefter de 3 opskrifter jeg finder bedst.
Der er altså gevinster til de 3 bedste opskrifter og bliver fordelt således:
- Modtager 2×7 lækre chokoladeplader, samt et romantisk chokolade fondue sæt for 2
- Modtager 2×7 lækre chokoladeplader
- Modtager et romantisk chokolade fondue sæt for 2
Vinderne bliver offentliggjort på siden den 15 November og får direkte besked herom og deres gevinst sendes med posten.
Vinderopskrifterne vil blive offentliggjort i deres fulde længde sammen med evt. link til hjemmeside og navn på bidragsyder.

















Hermed og udenfor konkurrence – min bedste chokoladeopskrift:
Ingredienser:
1 stormfuld, mørk aften
1 brændeovn
3-4 brændekævler
1 sofa
1 sofabord
1 flaske Scottish highland single malt
1 plade kvalitetschokolade omkring 60%
Tilberedning:
Tænd ild i pejsen
Skænk et glas whisky
Smid dig på sofaen
Smæk stængerne op
Snus til whiskyen mens du slynger den rundt i glasset
Bræk et stykke chokolade af
Put chokoladen i munden
Tag en slurk whisky
Lad chokoladen smelte i whiskyen på tungen
Synk
Det kan anbefales at holde lidt styr på hvor mange portioner af denne ret man indtager.
God fornøjelse med afprøvningen
Uha dadada,
Nu sidder jeg og bliver helt i tvivl med hensyn til afprøvning af opskrifter, da jeg godt kan se at denne opskrift kan kræve gentagne afprøvelser inden det perfekte resultat opstår og ved ikke hvor godt det er for min krop, HAHA.
Dog vil jeg sige at denne opskrift med 99% garanti skal afprøves nytårsaften, da den som regel indeholder begge dele – og tror at den bliver endnu bedre med en lille hyggelig cubaner cigar.
Tak for inputtet og skal nok fortælle om afprøvningen
Hvorfor satse på en premiere Nytårsaften? Der hører selvfølgelig nogen forudgående afprøvninger til
Paracelsus sagde ”Der er ingen toksiske stoffer, kun toksiske doser”. Og i den rette dosis kan denne ret tilkrives medicinske egenskaber som middel mod alverdens genvordigheder, såsom kradsbørstige ægtefæller og teenagebørn, trælse kollegaer og chefer, stress i almindelighed, mørkerædhed, kuldskærhed… listen er endeløs ….
Ahh, hvor ville jeg ønske jeg kunne sige at det virker, men ak ak.
Jeg tror at jeg ikke har fundet den rette dosis endnu, fordi jeg føler mig stadig stresset, en chef er for det meste altid træls og min ægtefælle er mere kradsbørstig en hun plejer
*Indsæt ironisk smiley her*