Pasta med kødsauce
Mens jeg opholdte mig i Spanien havde jeg den glæde at arbejde sammen med en italiener ved navn Roberto. Han var en bette fyr på omkring 1.60 cm, og heller ikke særlig vedhængt i siderne, men det han ikke havde kropsmæssigt, havde han gastronomisk og mundtligt.
Jeg mindes ikke at have arbejdet sammen med nogen der kunne kommandere, skælde ud eller kaste med ting som Roberto. Men han kunne lave mad, og han kunne især lave Bolognese.
Servering: 4 personer
- 400 gr. oksekød
- 1 løg
- 1 rød peber
- 4 fed hvidløg
- Salt, peber og paprika
- 3 dl. rødvin
- 100 gr. mascarpone, ricotta eller anden frisk ost
- 100 gr. bacon i tern
- Frisk basilikum
- 1 ds. cocktailpølser
- 1 ds. flåede eller hakkede tomater
- Lidt revet emmentaler
Start med at hakke løg, hvidløg og den røde peber i tern. Grunden til at man bruger rød peber er at den er sødere i smagen end den grønne og dens smag bliver fremhævet når den kommer i kontakt med baconen.
På en pande eller en wok, som jeg plejer at bruge, sauteres baconen ved svag varme så dens fedt kommer dalene af langsomt. Tilsæt løg, hvidløg og rød peber og bland det hele godt og lad det simre små 5 minutter ved den svage varme. Hæld det over i en skål.
Fyr op for varmen og svits oksekødet godt af. Tilsæt salt, peber og paprika, lad det simre lidt og tilsæt derefter rødvinen og lad det koge en smule ned. Tilsæt cocktailpølserne og de flåede eller hakkede tomater.
I den skål hvor løg og baconblandingen er, tilsætter man mascarponen, rører godt rundt og tilsætter skålens indhold til oksekødet, og vender det hele godt rundt. Smag til med salt og peber og evt lidt frisk basilikum.
Serveres med spaghetti, pasta eller kartoffelmos efter eget ønske!




[...] laver en størrere portion, kan du jo gemme tomatkødet i fryseren til en dag du skal lave lasagne, kødsauce, rød pesto, [...]