Hakkebøf med kryddersalat

Hakkebøf med kryddersalat

Glem alt om udkogte kartofler og tyk brun sovs. Husk på at selvom vejret de seneste par dage har været en smule utidigt, så er det stadig sommer, og grøntsagerne er stadig en en smagsfuld fase.

Servering: 2 pers.

  • 500 gr. oksekød 8-12 % fedt
  • 2 forårsløg
  • 1 tomat
  • 1 peberfrugt
  • 4 radisser
  • 8 nye kartofler, gerne små
  • 2 gulerødder
  • 1 frisk mozarella 125 gr.
  • 1 kogt æg
  • 2dl. Østers sauce
  • 1dl. olivenolie
  • lidt persille
  • 2 fed hvidløg
  • 2 skiver franskbrød eller lignende

Start med at vaske / rense kartoflerne og koge dem i vand med rigeligt salt. Nye kartofler kan tåle en del mere salt end de almindelige.

Når kartoflerne er møre, skylles de i koldt vand og stilles på køl.

Del tomaten i 4 dele og fjern og gem tomatkødet. Rens og skær gulerødder, peberfrugten, løg, og radisser i tern eller stænger. Skær de 4 tomat kvarter i stænger og bland med resten af grøntsagerne.

Bland østerssauce og olivenolie, hak hvidløg, tomatkødet og persillen og bland det i.

Når kartoflerne er kolde, blandes de sammen med de andre grøntsager og dressingen hældes over og vendes godt.

Steg bøfferne som ønsket på panden, og læg den på et stykke ristet brød. server sammen med mozarellaen i skiver, 2 ægge kvarter og salaten.

Hakkebøf Hakkebøf

Tilmeld dig feedet fra Kokkekniven

Om forfatteren

Kristian

er født ind i den gastronomiske verden. Med en familie fyldt med tjenere valgte jeg den kloge vej og gik som 15 årig i lære som kok. Efter endt svendeprøve i 1995, har jeg tilbragt mine dage i køkkener rundt om i verden, både som hovmester ved mærsk og på diverse restauranter.

Skriv en kommentar

Det forventes at du holder en sober tone i din kommentar. Racistiske, politiske, religiøse eller på anden måde stupide kommentarer vil blive fodret til makulatoren.

Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>