Forsiden / KK Backstage / Cecilie og Madklubben
Tv2´s nye program med 8 kendte kokke
Cecilie og madklubben

Cecilie og Madklubben

I fredags, blev jeg let gelejdet ned i kælderen på R vinbar med et lækkert glas hvidvin i hånden. Sammen med andre søde og dejlige mad bloggere (links i bunden af dette indlæg), var jeg inviteret ned for at se snigpremieren på Tv2´s nye mad program der lanceres imorgen Tirsdag den 9 April klokken 20.00. Cecilie og madklubben. Glæd dig.

Tv er fyldt med mad programmer som aldrig før. Det sagde vi også for 2 år siden, og der er stadig lige meget mad i tv. Det er desværre ikke blevet bedre. Kvaliteten altså. Det er stadig dårlig kvalitet det vi bliver præsenteret for. De fleste mad programmer, handler om at tage kendte, delvis kendte og wannabe reality stjerner, smide dem ud i nogle udfordringer, for at de en efter en, kan gå slukørede hjem, fordi de ikke levede op til de “standarder” eller krav, sat af dommerne.

Vi snakker altså her om at vi skal sidde og glo på folk, der for det meste, hverken kulinarisk inspirerede eller begavede. Men det er slut nu. For en periode i det mindste. Og du kan godt glæde dig.

8 kokke. 8 fremragende talenter. 8 egoer. 8 der kan lave mad.

Allerede der, var jeg uden, at have set snigpremieren, klar til at sætte mig foran mit tv tirsdag klokken 20.00 og blive forkælet.

David Johansen, Mette Martinussen, Thomas Pasfall, Søren Gericke og Bo Jacobsen
David Johansen, Mette Martinussen, Thomas Pasfall, Søren Gericke og Bo Jacobsen

Vi fik lov til at se 15 minutters sammendrag af det første program der vises imorgen. 15 minutter er ikke meget, med tanke på at hvert program har en varighed af 42 minutter. Men jeg blev grebet og jeg er sikker på at jeg ikke var den eneste. I det første program der vises imorgen er Bo Jacobsen hovedpersonen, der får sin 3 retters klassiske menu, fortolket af de andre kokke, der er delt op i hold.

Og det er her at jeg som foodie, kok og madnørd syntes det bliver spændende. Hvordan arbejder ung og kreativ sammen med ældre og konservativ? Hvordan arbejder ny nordisk, sammen med klassisk fransk?

Det var nemt at se de hyggede sig. At de alle nærer respekt for hinanden. At selvom det er store personligheder, så er tonen drillende, lærende og inspirerende.

Snigpremieren efterlod en del ubesvarede spørgsmål:

  • Kan Bo Jacobsen bruge moderne udstyr som Torsten Schmidt?
  • Kan Søren Gericke og Francis Cardenau forstå hinanden og arbejde sammen?
  • Kan den unge David Johansen begå sig i de klassiske retter?
  • Får Mette Martinussen noget teater ind i sin ret, som hun er kendt for?

Jeg glæder mig utrolig meget til at se hele programmet, der har premiere imorgen Tirsdag den 9 April. Det er klokken 20.00 og hedder Cecilie og Madklubben.

Deltagende kokke i programmet:

Desværre var Bente Grysbæk, Torsten Schmidt og Francis Cardenau ikke tilstede i fredags, men de 5 fremmødte kokke, fortalte livligt om hvordan det var at være med i sådan et program og om deres kærlighed og passion for mad.

Bo Jacobsens fortæller om den rød og hvidvin vi fik serveret på hans egen R Vinbar.
Bo Jacobsens fortæller om den rød og hvidvin vi fik serveret på hans egen R Vinbar.

Bo Jacobsen, fortalte blandt andet at, han ikke ville have sagt ja, hvis det havde været et reality program, hvor der hver aften skulle elimineres en person, der så blev sendt hjem. Bo Jacobsens tilgang til mad er ligetil: -“Det skal smage godt og se godt ud, uden alt muligt dikkedarer-“

Under en rigtig hyggelig samtale med Mette Martinussen, fortalte hun at hun gerne vil lave mere samarbejde sammen med de andre deltagende kokke, og at det nok skulle komme, men hun ville ikke komme nærmere ind på hvad der lå ude i fremtiden. Mette, fortalte ligeledes at det havde været en sjov og underholdene oplevelse for dem alle, men også en stærk og til tider følelsesmæssig rejse for dem.

Cecilie Frøkjær fortæller lidt om selve programmet, inden vi ser sammendraget af 1 episode.
Cecilie Frøkjær fortæller lidt om selve programmet, inden vi ser sammendraget af 1 episode.

Det er den smukke Cecilie Frøkjær der styrer løjerne under programmet, der lod det slippe ud, at hun ikke fik del i den mad der blev serveret. -“Der blev lavet de 8 portioner, der skulle laves og så kunne jeg gå ud i køkkenet og tilluske mig rester”-. Jeg tror det har været lækre rester 😉

Det var et dejligt arrangement som Tv2 havde fået stablet på benene. En måske mere moderne tilgang, at det udelukkende var mad bloggere og ikke journalister der var tilstede. Jeg tror ikke at arrangementet havde været lige så “frit”, som det blev.

Hjemmelavede skinke og pølser fra den gode Bo Jacobsen.
Hjemmelavede skinke og pølser fra den gode Bo Jacobsen.

Vi blev vel trakteret denne eftermiddag. Bo Jacobsens hjemmelavede pølser og skinker.

Blæksprutte og muslinger var blandt lækkerierne.
Blæksprutte og muslinger var blandt lækkerierne.

Blæksprutte  og muslinger escabeche, cornichons og lækkert brød. Og selvfølgelig var der nogle lækre oste til.

5 slags oste til at akkompagnere vinen.
Flere lækre slags oste til at akkompagnere vinen.

Vi blev der måske længere end tilladt. Tiden var gået. Vi var i et rigtig godt selskab, hvor vi uanfægtede kunne lade os inspirere og blive fortryllet af kokkenes fortællinger.

Du kan læse hvad de andre mad bloggere der var tilstede, skriver om Cecilie og Madklubben.

 

Har du set denne her?

Myn nye grill fra www.outdoorchef.dk

Sommerferie med en ny grill

Sommeren burde forlængst have ramt Danmark, især fordi jeg er trådt ind i den anden …

6 kommentarer

  1. Super godt og flot indlæg, Kristian.

    Dejligt (endelig) at møde dig!

    Kh, Mette

    • Hej Mette,
      Tak og i lige måde. Det er rigtig rart at få sat “live” ansigt på folk :-)
      Tak for en hyggelig eftermiddag. Hils Martin

      De bedste hilsner,
      Kristian

  2. Det lyder som et fedt program!

    Hvor meget intriger kan man forvente kokkene imellem?

    • Hej Mikkel,
      Det virker ikke som om at der er intriger imellem dem, nærmere en meget stor respekt og humor, der afspejler sig i hver af de “deltagende”

      Dbh,
      Kristian

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *