Herman er vel en slags Tamagoshi for voksne og kan som børnenes udgave dø, hvis man ikke passer på ham.
Herman er en venskabskage. Herman er naturlig gærende og bliver færdig på 10 dage, og må ikke stå i køleskabet, men skal stå evt. på køkkenbordet med køkkenrulle over, Herman vokser nemlig ved stuetemperatur.
Han skal stå lyst, og når du rører i ham skal du huske at skrabe kanterne.
ADVARSEL
Hvis Herman ikke bobler er han død. Det er iøvrigt også forbudt at give ham et nyt navn.
- Dag 1 – Du modtager Herman
- Dag 2 – Rør i Herman ca. 2-3 gange
- Dag 3 – Det samme som dag 2
- Dag 4 – Herman er sulten og skal derfor have 2dl. mælk, 2dl, hvedemel og 2,5dl sukker
- Dag 5 – Rør i Herman 2-3 gange
- Dag 6 – Samme som dag 5
- Dag 7 – Samme som igår
- Dag 8 – Samme som igår
- Dag 9 – Herman er igen lidt sulten og skal have det samme som dag 4. Desuden skal han nu deles i 5 lige store portioner, som du giver til 4 af dine venner, sammen med denne pasningsvejledning.
- Dag 10 – Herman er rigtig sulten og skal have følgende:
1,5 dl. olie
3 æg
2,5 dl sukker
3,5 dl hvedemel
2 tsk. bagepulver
1 tsk. salt
100 gr. hakkede nødder
100 gr. hakket chokolade
2 revne æbler
2 tsk. kanel
- Rør Herman godt sammen og hæld ham i en stor rund for (26-28 cm. i diameter)
- Stil Herman på den nederste rille i ovnen og bag ham ca. 35-45 min. ved 175 grader.
Længe leve Herman
START HERMAN
- 1 1/4 dl. mel
- 1 dl. kærnemælk
- 1/4 – ½ tsk. salt.
- Røres sammen og står 4 dage ved stue temperatur.
Opdatering:
Der opfordres på det kraftigeste at man ikke selv starter en Herman. – Inden Kokkekniven blev cracket sidste gang var der faktisk en masse mennesker der kommenterede denne kage, og der var endda nogle der nærmest startede at Pushe Herman – Det var god stil.
Information:
Jeg har lagt mærke til at Lise Lotz fra Kage! Kage! Kage! har lagt opskriften op på Herman med egne kommentarer, hvilket er et kanon initiativ, og jeg vil opfordre folk til at kigge på den opskrift også. Se opskriften med kommentarer her: http://madogmening.blogspot.com/2009/02/venskabskagen-herman-part-two.html

Kommentarer