Herman kagen
Fra vores naboer modtog jeg for 4 dage siden en Herman. Herman er vel en slags Tamagoshi for voksne og kan som børnenes udgave dø, hvis man ikke passer på ham.
Herman er en venskabskage. Hermann er naturlig gærende og bliver færdig på 10 dage, og må ikke stå i køleskabet. Herman vokser nemlig ved stuetemperatur.
Han skal stå lyst, og når du rører i ham skal du huske at skrabe kanterne.
ADVARSEL
Hvis Herman ikke bobler er han død. Det er iøvrigt også forbudt at give ham et nyt navn.
- Dag 1 - Du modtager Herman
- Dag 2 - Rør i Herman ca. 2-3 gange
- Dag 3 - Det samme som dag 2
- Dag 4 - Herman er sulten og skal derfor have 2dl. mælk, 2dl, hvedemel og 2,5dl sukker
- Dag 5 - Rør i Herman 2-3 gange
- Dag 6 - Samme som dag 5
- Dag 7 - Samme som igår
- Dag 8 - Samme som igår
- Dag 9 - Herman er igen lidt sulten og skal have det samme som dag 4. Desuden skal han nu deles i 5 lige store portioner, som du giver til 4 af dine venner, sammen med denne pasningsvejledning.
Dag 10 - Herman er rigtig sulten og skal have følgende:
- 1,5 dl. olie
- 3 æg
- 2,5 dl sukker
- 3,5 dl hvedemel
- 2 tsk. bagepulver
- 1 tsk. salt
- 100 gr. hakkede nødder
- 100 gr. hakket chokolade
- 2 revne æbler
- 2 tsk. kanel
Rør Herman godt sammen og hæld ham i en stor rund for (26-28 cm. i diameter).
Stil Herman på den nederste rille i ovnen og bag ham ca. 35-45 min. ved 175 grader.
Længe leve Herman
START HERMANN
1 1/4 dl. mel
1 dl. kærnemælk
1/4 - ½ tsk. salt.
Røres sammen og står 4 dage ved stue temperatur.
Er det ikke ret klamt og give en dej til andre folk?
Hej Rosa.
Det kommer vel an på øjet der ser og hjertet der modtager.
Da jeg fik min dej den allerførste gang, var det naboen der kom med den. Jeg havde set hende 2 gange før og snakket med hende, og har kun boet som hendes nabo i 2 måneder.
Så nej, jeg syntes ikke det er klamt, men på den anden side er der også folk der syntes at Nik og Jay er seje
Hvor perfekt, at I har starten på Herman! Nogle af vores venner spurgte henlig, om vi havde opstarten på Herman, for de ville gerne have en ny omgang af ham - efter de havde bagt 5-dobbelt omgang af ham! Tal lige om Herman-fans! Men han smager også godt :o)
Hej Susanne og tak fordi du kiggede forbi.
Jeg er glad for at i kan bruge opskriften, og ja når man nu bage hele Herman uden at dele ham op, så er det godt at have starten på ham. Og det er faktisk helt ok at bage hele herman og ikke dele med andre. Han kan jo fryses
Sidst jeg bagte ham lavede jeg den i en randform, og efter at han var kølet af penslede jeg ham med smeltet chokolade. Det var mums.
herman kan helt klart anbefales..
Håber du kan komme af med nogen af dem:-)
Hej Michael.
Tak fordi du kiggede forbi. Jow, jeg håber da at vi kan gøre hermans generation størrere og kan få den fordelt endnu engang, ellers må du sige til.
Jeg ved ikke hvordan han har det med at rejse med posten, men det kunne være den nye mulighed.
Herman - Nu landsdækkende
Hej
Jeg glæder mig til at starte på Hermann:-)
Hej Viola,
Du må lige fortælle hvordan det er gået med den bette (Herman), og hvad du synes om den, og endelig gerne komme med input hvis du kommer andet i ham, end det foreskrevne i opskriften.
God Herman-lyst!
nogle der ved om herman er er fast dej, eller flyende i starten?
Hej Maria,
Puha, jeg skal være ærlig og sige at jeg ikke ved det, da jeg endnu ikke selv har startet en Herman, men udfra hvad jeg kan se i opskriften, så ser den “lettere” flydende ud.
Er der nogen der har prøvet at lave Herman fra starten?
godt den smager bare så godt