Fyldt pangafilet, balsamiske jordbær og tigerrejer
Mon ikke jeg før har sagt at jeg elsker fisk? Hele oplevelsen omkring fisk, tager mig tilbage til min barndom og mine feriedage hos farmor nede i Esbjerg.
Dengang boede vi i København, men hver sommer blev jeg sendt til Esbjerg for at holde ferie. Integrationen startede tidligt i de dage og jo ældre jeg bliver, jo bedre bliver jeg til jysk
Opskriften her gav anledning til at jeg igen lokkede familien til at spise fisk. Retten her er iøvrigt ganske fedtfattig.
Servering: 2 pers.
- 2 stk pangasius filet
- 2 bagekartofler
- 4 jordbær
- 2 skiver toastbrød eller lignende
- 100 gr. smør ost efter ønske
- 8 stk tigerrejer
- Salt, peber og lidt olie
Start med at skære kartoflen ud efter eget ønske og steg den på den ene side i 2 minutter på en grillpande, for lige at give den et lille mønster.
Smør et ildfast fad med olie, læg kartoflen herpå, drys med salt og peber og dæk den til med sølvpapir og bag den i ovnen ca. 25 minutter med 200 grader.
Jordbær skylles, deles i halve og svinges i balsamico eddiken.
Tigerejerne renses, skallen fjernes og halestykket efterlades på. (Husk at fjerne tarmstrengen - Det sorte stykke der ligner sytråd. ) Rist dem på grilpanden 4-5 minutter, til de er færdige.
Pangafilterne renses og lægges flade på et spækbræt. I midten lægges en stor kugle smørost og fisken rulles herom. Kom begge fileter i en gryde med lidt vand i bunden, drys dem med salt og dæk dem til med madfilm eller et låg, damp dem i ca. 15 minutter på komfuret ved svag varme.
Du kan se at fisken bliver mere hvidagtig og fast i kødet som dampen indtræder i kødets struktur. Det er et spørgsmål om få minutter om fisken ender med at være tør, eller om den kommer ud saftig og lækker, så hold derfor lige et extra øje med den.
Arranger det hele på en tallerken som du ønsker eller plejer og drøm så om det åbne hav, Find Nemo og fluefiskeri.




Skriv en kommentar