Tomatsalat med frisk mozarella og basilikum

Tomatsalat med frisk mozarella og basilikum

Sankt Hans aften igår var jo en kæmpe succes med ikke mindre end 50 tilmeldte naboer. Oppe på nabogården blev der stillet bål an, og 4 webergrille blev gjort klar til svinekamme og man skulle så selv sørge for tilbehøret.

Vejret så noget slukøret ud i løbet af dagen, da der jo var masser af vind her i Nordjylland, men regnen holdte sig væk da heksen blev brændt ned og det samme gjorde det meste af blæsten. Vores tilbehør til svinekammen var i den lettere sunde afdeling: Tomatsalat med mozarella og frisk basilikum og en majskolpe på grillen! Lækkert :D

Tomatsalaten

  • 6 tomater
  • 2 Santa Lucia frisk mozarella oste
  • 1 løg
  • 6 blade frisk basilikum
  • ½ dl. olivenolie
  • ½ dl. balsamico

Skær tomater og mozarellaosten i passende skiver, gem tomat toppene og fordel dem parvis, rundt i kanten i en skål, et ildfast fad eller en dyb tallerken, så der danner sig et hul i midten. Skræl og hak løget fint, hak tomat toppene, bland dem sammen og læg dem i hullet i midten af skålen eller fadet.

Olivenolien og balsamico eddiken røres sammen og kommes over salaten med en ske. Denne metode giver en bedre fordeling end hvis man bare hælder skidtet på som var det fløde i kaffen ;)

Hak det friske basilikum og drys det over salaten.

tomatsalat Tomatsalat

Tilmeld dig feedet fra Kokkekniven

Om forfatteren

Kristian

er født ind i den gastronomiske verden. Med en familie fyldt med tjenere valgte jeg den kloge vej og gik som 15 årig i lære som kok. Efter endt svendeprøve i 1995, har jeg tilbragt mine dage i køkkener rundt om i verden, både som hovmester ved mærsk og på diverse restauranter.

Skriv en kommentar

Det forventes at du holder en sober tone i din kommentar. Racistiske, politiske, religiøse eller på anden måde stupide kommentarer vil blive fodret til makulatoren.

Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>