Madforum | Rød peberfrugt is med basilikum sirup

Du skal være logget ind for at skrive indlæg Log ind Registrer

Søg Forums:


 






Rød peberfrugt is med basilikum sirup

BrugerIndlæg

10:43
22. januar 2010


Kristian

Nordjylland

Administrator

Jeg tror din ide med spanske pebre i glas kan være en god ide og hvis der ikke er olie i lagen og den smager af peberfrugt, så vil jeg helt klart bruge den lage som kogelage sammen med sukker. Det burde kunne lade sig gøre.

Lad mig nu endelig høre hvordan det går med projektet.

19:37
20. januar 2010


Foodies

Kokkeelev

Lyder som om du rammer samme problem jeg havde, at man gerne vil have en kraftigere smag. Din idé med at bruge essensen lyder faktisk ikke helt tosset… En del arbejde, men kan du ramme smagen vi fik den gang, så er det hele besværet værd.

Jeg har overvejet at gå en lidt anden vej og forsøge mig med spanske pebre på glas og se om de med deres mere fyldige smag måske kan give det sidste der mangler… Men det bliver efter jeg har prøvet din idé ;)

18:22
20. januar 2010


Kristian

Nordjylland

Administrator

Hejsa,

Så lykkedes det at komme opskriften et skridt nærmere, ikke helt tilfreds med den endnu, men den smager godt, er cremet og lækker.

Jeg brugte 3 æggeblommer, 2 dl. vand, 100 gr. sukker, 2 peberfrugter, 2tsk honning og 1/4 l. piskefløde.


Vand og sukker koges til en sirup, uden at det tager farve og piskes op i æggeblommerne, og så skal den piskes helt kold. Pisk fløden letstiv og stil den på køl.

peberfrugterne skæres over og kernerne fjernes og de pensles med olie og bages i ovnen c. 15 minutter. Læg dem ovenpå hinanden så de kan dampe og pil herefter skindet af dem.

Blend dem og mos blandingen gennem en sigte. Det der er tilbage i sigten kommes i en gryde, tilsættes ca. ½dl vand og honningen ogh koges op og koges godt igennem og blendes engang mere og sigtes ned til det man sigtede før.

peberfrugtesaften køles en smule af og piskes op i æggeblandingen og til sidst vendes den piskede fløde op i og det stilles på køl, 4-6 timer.


Resultat blev godt, man kan smage peberfrugten når isen smelter i munden, men jeg så gerne en kraftigere smag så jeg vil afprøve følgende næste gang.

4 peberfrugter, flækkes og udkernes og koges møre i 3dl. vand og 150 gr. sukker. Blendes og køres gennem en sigte.

Denne essens bruges til at piske op i æggeblommerne istedet for sukkervand.

På den måde kan man sikkert fremhæve pebersmagen endnu mere. Når jeg har resultatet af denne metode skal jeg nok skrive om den eller smide hele opskriften op på siden.


Lad mig lige huske at sige tak for en sjov opgave – dem vil jeg gerne have mange flere af :-)

09:16
19. januar 2010


Foodies

Kokkeelev

Den vi fik i Faaborg var helt klart sød – tror ikke der var kanel i (men det lyder nu lækkert Laugh). Glæder mig til at høre resultatet af dit forsøg.

22:33
18. januar 2010


Kristian

Nordjylland

Administrator

Creme anglaise er det vi kender som en kage creme, eller den laves ihvertfald på samme måde, hvis vi snakker den oprindelige opskrift med mælk, æggeblommer, sukker der koges op og tykner ved hjælp af æggeblommerne, og smages til med vanille til sidst.

Jeg tror at jeg måske har fundet en måde at lave den is på – har ikke testet den endnu, men får jeg tid og har tingene hjemme, prøver jeg som sagt på jobbet imorgen.

Jeg vil forsøge med følgende:

2 – 4 røde peberfrugt og en masse smag, alt afhængigt at hvad isen skal smage af, om den skal være sød eller stærk

Stærk:
hvidløg, rødvinseddike, salt og friskkværnet sort peber

Sød:

Rørsukker, honning, kanel, osv.

Forvarm din ovn til 200 grader.

 Skær toppen af peberfrugterne og skær dem i halve på langs. Fjern frø og de hvide kød.

Pres dem flade og pensl skindsiden med olie, kom dem på et stykke bagepapir med skind siden op og bag dem i ovnen 15-20 minuttter, eller indtil skindet er rynket.

Tag peberfrugterne ud af ovnen og stabl dem ovenpå hinanden i ca. 15 minutter så de damper hinanden.

Fjern skindet fra dem ved at gnide med fingerne eller ved at bruge en serviet. Blend dem med den smag du mener de skal få – sød eller stærk


Lav en parfait på æggeblommer og sukker som pisket luftigt, vendes med flødeskum, ikke for pisket og en mængde af den afkølede peberfrugtmarmelade.

17:54
18. januar 2010


Foodies

Kokkeelev

Uha et stykke tid siden nu, men jeg vil tro at jeg har forsøgt med en isblanding lavet med en Creme anglaise (har det egentligt et dansk navn?) og så tilsat piskefløde (det plejer jeg).

Den jeg forsøgte mig med havde stort set ingen smag, men ok konsistens – jeg har selv en idé om at problemet var peberfrugterne som jo helst skal grilles over en gasflamme, men da jeg desværre ikke har gas komfur var de grillet i ovnen – min erfaring er at de får meget mindre smag.

Det er også muligt jeg i virkeligheden misforstod kokken og skulle have beholdt vanilien i opskriften….

17:14
18. januar 2010


Kristian

Nordjylland

Administrator

Jeg skal lige høre – for vil lige forsøge mig med en ide imorgen på arbejdet.

Når du skriver isbase, så snakker vi om æggeblommer, sukker og flødeskum, ikke?


Hvordan blev ismassen da du lavede den som du beskriver? Var smagen katastrofal eller?

Den basilikum sirup lyder bare rigtig lækker og skal helt sikker afprøves.

14:56
18. januar 2010


Foodies

Kokkeelev

For 3-4 år siden fik jeg denne dessert på Hotel Faaborg en forårs aften – og den smagte helt vidunderligt. Desværre ville kokken ikke ud med sin opskrift da jeg spurgte ham, men ville kun fortælle at det var en helt almindelig is-base med peberfrugter.

Siden har jeg gjort et enkelt katastrofalt mislykket forsøg på at efterligne opskriften vedhjælp af en vanilieis base uden vanilie og 4 ristede/pillede peberfrugter…

Nogen der har et godt bud på en opskrift?

Siruppen var nem at lave – en standard sukker sirup der koges op med et stort bundt basilikum og hældes gennem en si – har også lavet en hvor jeg brugte stavblenderen inden sien, men den blev for kraftig i smagen (måske den ville gå godt med portvinsmarinerede pærer? – det må jeg prøve en dag).


Ingen Tags


Om Kokkekniven forumet

Flest Brugere Nogensinde Online:

16


Nuværende Online:

2 Gæster

Forum Status:

Grupper: 2

Forums: 5

Emner: 5

Indlæg: 20

Medlemsskab:

Der er 41 Medlemmer

Der har været 1 Gæst

Der er 1 Admin

Der er 0 Moderatorer

Skrevet flest Indlæg:

Foodies – 6

elchivato – 1

familiemad – 1