1 bolledej, flere muligheder

1 bolledej, flere muligheder

Forskellige steder på nettet, ser man yppigere brugen af små konkurrencer, både for at lære nye “kokke” metoder at kende, men også for at få besøgende på sin hjemmeside og skabe kontakt til andre madglade skribenter.

Med min virken i GCC - greatcookscommunity, faldt jeg over en wienerbrødskonkurrence, der lækkert nok var startet af 2 amerikanske bage glade tøser. Og så rullede dejen.

Jeg fik aldrig tilmeldt mig, men efter at have luret alle folks wienerbrød igennem, kom trangen til at bage frem i mig og køkkenbordet blev melet til og bagningen skudt igang.

Det blev til 20 lækre boller, 10 kanelsnegle og en kæmpe smørkage - Ud af den samme dej!

Grunddej til boller:

  • 200 gr. sukker
  • ½ l. mælk
  • 250 gr. smør
  • 2 pk. gær
  • 4 æg
  • 1600 gr. mel
  • koldt smør til rulning af wienerbrødsdejen
  • 1 æg til pensling

Indholdet kan man altid variere, kanelsmør, rosiner, eller en blanding af smør, rosiner og kransekagemasse.

Start med at opvarme sukker, mælk og smelt smørret i mælken. Lad den køle af og rør gæren ud i blandingen.

Tilsæt de 4 æg, en efter en, og rør til sidst melet i. Lad for guds skyld vær med at proppe alt melet i på en gang, for husk på at der er forskel på mel, og man kan risikere at skulle bruge 100-200 gr. mindre eller mere, afhængig af meltypen. Melet jeg har brugt stammer fra Fakta.

Når din bolledej er smidig og ikke hænger ved i fingrerne, stilles den til hævning med et viskestykke over i ca. 30 minutter eller til den er dobbelt størrelse.

Efter hævningen er dejen klar til at forme boller og kanelsnegle. Start med at dele dejen i 3 dele.

Af den ene del formen 20 boller. Den anden del rulles ud i en bred firkant, og blødt kanelsmør rulles ud på dejen, rulles sammen og sneglene skæres i ca 1cm. tykkelse og trykkes en anelse flade.

Du kan også lave kanelsneglene ud af wienerbrødsdejen.

Wienerbrødsdej:

Den sidste del rulles ud i en stor firkant på et melet bord. Brug en osteskærer til at skære skiver af koldt smør, som ligges på midten af dejen. Fold herefter den ene kant over. Skær igen et par skiver smør, som ligges på den side, du netop har foldet over, og fold så den sidste kan henover. Således får du 3 lag, hvori der er smør i mellem alle lag.

Rul dejen forsigtigt og sørg for hele tiden at have bordet melet, således at dejen ikke går istykker og smørret går igennem dejen.

Fold dejen sammen som du ville folde et viskestykke sammen, og rul djen ud i en firkant. Smør dejen med kanelsmør, abrikosmarmelade, drys med rosiner, ja du bestemmer jo selv dit indhold.

Rul dejen til en lng pølse med et fast greb, og skær den ud i ca. 2cm. tykkelse. Kom stykkerne i en smurt springform, tildæk formen og lad den hæve ca. 20 minutter.

Pensles med pisket æg og skal bages ved 160 grader i ca. 20-25 minutter eller til den er fast i midten.

Kagen vil ALTID være blød i midten, men du kan mærke på midterstykket om den er færdigbagt eller ej.

Bollerne skal også pensles og bages 12 minutter ved 175 grader. Kanelsneglene bages ved 175 grader i 10 minutter.

Kagen kan pyntes med glasur når den er køles lidt af.

Tilmeld dig feedet fra Kokkekniven

Om forfatteren

Kristian

er født ind i den gastronomiske verden. Med en familie fyldt med tjenere valgte jeg den kloge vej og gik som 15 årig i lære som kok. Efter endt svendeprøve i 1995, har jeg tilbragt mine dage i køkkener rundt om i verden, både som hovmester ved mærsk og på diverse restauranter.

Skriv en kommentar

Det forventes at du holder en sober tone i din kommentar. Racistiske, politiske, religiøse eller på anden måde stupide kommentarer vil blive fodret til makulatoren.

Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>