Krydderurter

Krydderurter er små lækre delikatesser, der er med til enten at give en ret sin retsmæssige smag, eller kan bruges som pynt på en ret og som skrevet, så er de små delikatesser og bør behandles således.

De fleste krydderurter er noget vi kan have plantet selv i vores have, mens andre er noget vi skal lede efter, eksempelvis findes skovsyre i hønsegårde, hvor den blomstrer op blandt hønse – shit , men derfor ser den nu alligevel flot ud på en tallerken.

Herunder er en lille og sikkert forevigt ukomplet liste over diverse krydderurter:

Anis:

Dette er en enårig plante tilhørende Skærmblomstfamilien. Den er spinkel med hvide skærme og lakridsduftende frø og blade. Den bruges som frø i karryretter, kål, slik og desserter. Dens blade og blomster bruges i salat, suppe og frugtsalat. Rødder og stængler kan også bruges.
Medicinsk hjælper den på fordøjelsesbesvær, hoste, tarmluft og kolik.

Basilikum:

Basilikum stammer – formentlig – fra Sydøstasien og nåede via Indien og Iran til Europa i det 16. århundrede. Den optræder som pionerplante i tropisk og subtropisk klima med kraftig regn på udyrket jord, ruderater, og langs vejkanter i højder fra 0-1000 m over havet.

Den bruges ofte som krydderurt i det italienske køkken (meget velegnet sammen med pasta, tomat, ost, osv.). Basilikum har en gennemtrængende og karakteristisk duft.
Basilikum findes i flere forskellige typer, med forskellig smag. Der er thai(lidt krydret i smagen), lemon(svag citrus smag), kanel(svag smag af kanel), rød(som den alm. bare med røde blade) og så den almindelige basilikum.

Chili:

Chilien stammer fra Mexico, hvor man har nydt chili de sidste 9000 år.

Mange krydderier, deriblandt chili, har den positive bieffekt at de er bakteriedræbende.

Mennesket spiser Chili, det kan give visse helbredsmæssige fordele, men kan også virke generende.

Chili benyttes i madlavning frisk, i olie eller tørrede som frø eller pulver. En kendt Chili-ret er Chili con carne (Chili med kød). Herunder er de mest kendte slags chilier indelt i deres smagsstyrke.

Habanero – Meget stærk.
Tabasco – Stærk.
Cayenne – Stærk/Middel.
Jalapeño – Mild.
Peberfrugt – Meget mild og ikke stærk.

Citrongræs:

Citrongræs bliver ofte anvendt som krydderi i asiatisk mad (specielt mad fra Vietnam, Thailand, Laos og Malaysia). Citrongræs smager af citrus og kan anvendes både tørret og frisk. Stilken kan ikke spises, da den er for hård. Dog hakkes og koges stilken ofte med i supper, men fjernes inden servering.

Citronmelisse:

Citronmelisse er også kendt under navnet Hjertensfryd, er en flerårig buskagtig citronduftende plante med små hvide blomster, som tilhører Læbeblomst-familien.

Citronmelisse, der er vildtvoksende i regionen omkring Middelhavet og i det vestlige Asien er derudover en almindeligt dyrket krydderurt og medicinplante.

Som krydderurt er citronmelisse meget anvendelig, og dens anvendelse spænder fra salater til fisk, olietilsætning, dressing, eddike, sauce, kager og desserter, hvor den bidrager med sin markante krydrede citronsmag. Derudover er citronmelisse også rigtig god til te.

Dild:

Dild er en enårig urt af skærmplante-familien. Dild er i familie med fennikel og persille, og dens blade har store lighedstræk med fennikel. Planten kan blive op til en meter høj.

Dild er en er almindelig dyrket krydderurt og medicinplante, hvis unge finfligede, friske blade anvendes i salater og fiskeretter samt som garniture. Senere på sommeren anvendes de modne dildskærme som krydderi ved bl.a. syltning af agurker.

Estragon:

Estragon er en flerårig, urteagtig plante, der bruges som krydderurt. Navnet “estragon” stammer fra fransk, og på latin betyder det “lille drage”. Stavemåden esdragon er udbredt, men ikke anerkendt af Dansk Sprognævn.
Blade og unge skud af planten er et velkendt og populært krydderi, der indgår i blandinger som “Fines herbes” og “Bouquet garni” samt i bearnaisesauce og sauce tartare.

Kørvel:

Kørvelbladene anvendes friske eller frosne som krydderi til blandt andet suppe, sauce, salater, kylling, æg- og fiskeretter. Smagen minder om anis.

Laurbær:

Laurbærblade anvendes som krydderi i kød- og fiskeretter. Bladene kan anvendes både tørrede og friske. De koger normalt med i retten, men fiskes op inden servering. Specielt Tyrkiet er eksportør af laurbærblade. Der er kun smag på de laurbærblade, som gror køligt i bjergene.

Løvstikke:

Af planten kan anvendes både blade, frø og rod. Plantens friske skud anvendes som krydderurt. De har en kraftig smag af selleri og kan bruges i supper, saucer og kødretter. Med lidt forsigtighed kan løvstikkens blade også bruges i salat, men de smager temmeligt kraftigt igennem. Løvstikkefrø anvendes som krydderi, enten hele eller stødte. Frøene har en let bitter sellerismag og kan anvendes i begrænset mængde i salater, supper, marinader og farseringer

Merian:

Når planten skal bruges som krydderurt, må det indhøstede være uden træagtige dele. Farven skal være lyst grågrøn – også efter tørring. De tørrede plantedele kan holde sig friske i ca. et år og bruges bl.a. til suppevisk, som pølsekrydderi eller blandet med timian, rosmarin og salvie (provenceblanding) som krydderi til lammesteg, postej eller sammenkogte retter.

Mynte:

Mynte er en artsrig slægt, som er udbredt med ca. 20 arter over hele den nordlige halvkugle. Desuden findes der omtrent 10 krydsninger af delvist ukendt ophav. Slægtens fælles kendetegn er, at planterne danner lange, under- og overjordiske udløbere, og at blomsterne er næsten regelmæssige.

Oregano:

Hører til Merian familien.

Persille:

Persille er en grøn, toårig krydderurt, som er meget udbredt i europæisk, mellemøstlig og amerikansk madlavning og den er en af de mest brugte i dansk madlavning. Bladene anvendes på samme måde som koriander, men persille har en mildere smag.

Persille findes i to arter, kruspersille og bredbladet persille. Kruspersille anvendes ofte som pynt og mange mener, at bredbladet persille har den kraftigste smag.

I dele af Europa og specielt i Vestasien bliver meget mad serveret med hakket persille. Den friske smag går godt med fisk. I Danmark er den en af hovedingredienserne i den velkendte ret, stegt flæsk med persillesovs. På grund af sit høje indhold af klorofyl er persille god til at at neutralisere dårlig ånde. Blandt andet derfor anvendes persille ofte sammen med hvidløg, som er berygtet for at give dårlig ånde.

Retter, som indeholder ikke-kogt persille bør ikke bruges som rester, da persillen har jordbakterier på sig, som får gode vækstbetingelser i den lunkne mad, og som danner giftstoffer, som mennesket ikke kan tåle. Disse giftstoffer kan ikke koges ud af den genopvarmede mad, og desuden er visse af jordbakterierne sporedannende, således at de heller ikke kan slås ihjel ved kogning i forbindelse med genopvarmning. Det er derfor tilrådeligt, aldrig at gemme rester af retter, hvor den rå persille ikke har været kogt

Purløg:

Purløg dyrkes på grund af dens blade, der bliver brugt som en urt. Purløg har en meget mildere smag end almindelig løg og hvidløg. Purløg bruges typisk rå i årstidens salater og i omeletter, eller oven på bagte kartofler.

Rosmarin:

Rosmarin er en aromatisk urt, der dyrkes for smagens skyld. Bladene bruges friske eller tørret som krydderi og som friske er den utrolig pæn som pyntegrønt.

Skovsyre:

Skovsyre er spiselig og smager friskt og syrligt, og det frister til at bruge hele planter til såvel salater som anden madlavning, men det er vigtigt at huske på, at planten indeholder giftig oxalsyre.