Forsiden / Artikler / Findeopskrifter.dk – Når en svensk kødbolle, kommer i den danske suppedas!
Kokkeknivens rangering på amerikansk cheesecake
En søgning på amerikansk cheesecake på google. Den grønne er kokkekniven - den røde er findeopskrifter.dk

Findeopskrifter.dk – Når en svensk kødbolle, kommer i den danske suppedas!

For længe siden, på et ikke så fjernt sted kaldet Facebook, sad vi flere i vores eget lille madunivers og debaterede omkring findeopskrifter.dk. Flere madbloggere har været kontaktet af et svensk firma der gerne ville tilbyde madbloggere mere trafik på deres hjemmeside – en ide, fleste bloggere vil finde tiltalende for ikke at sige utrolig dejligt. Trafik er noget man som blogger forstår og jo mere jo bedre! Eller hvad?

Findeopskrifter.dk metoden

Ejerne bag siden, eller måske en “talenfuld” ansat kontakter bloggere som de er “fans” af ved at sende en standard mail til dem, for de meste via en kontakt formular som vi fleste har liggende på vores blog eller via en email. Jeg skal da også blank erkende at jeg før dinosauernes tid modtog en mail, gennem min kontaktformular, og funderede over den i ca. 14 dage. Herefter blev den arkiveret. Jeg skrev ikke tilbage. Ikke fordi jeg ikke nyder alle mine “fans”, for mine ægte fans – jer elsker jeg sgu og min blog ville ikke være noget uden jer.

Men en “fan af min blog”, der sender den samme klip – klister email til samtlige madbloggere, er enten en fan af alle de madblogs de kender, eller også er de pisse ligeglade med dem, og vil bare gerne sende en standardiseret mail ud til alle, håbe folk siger ja og desuden ikke snakker sammen. Men det gør vi og det kommer der mere om senere.

Men jeg valgte jo altså at sige nej, eller ikke at sige noget, fordi jeg ikke har lyst til at mine opskrifter skal ligge andre steder end hos mig selv og google. Sidstnævnte er jeg rigtig god ven med – tror jeg. Jeg gør mit bedste for at opfylde de krav eller det man regner med er bedst for et indlæg, så det kommer tættest på toppen i en søgning, hvad det søge ord så end måtte blive. <–Teknisk snak ja, men bare rolig – vi er slet ikke startet endnu.

Findeopskrifter.dk sender altså denne mail og man lokkes med ord som “vi er fans af din blog”, “mere trafik”, “flere besøgende”, ingen skjult agenda og den slags – dog skal man lige oprette sig som bruger, tilmelde sin blog og benytte deres banner på ens hjemmeside – men SÅ er man også kørende. Og de bloggere der har tilmeldt sig findeopskrifter.dk fik/får da også mere trafik. Men det koster. Ikke penge. Sikkert heller ikke sjælen eller røde ører. Nej, men det kan koste på google – noget som vi bloggere ikke kan lide. Lad mig forklare.

Findeopskrifter henter nye indlæg til deres side via såkaldte rss feeds, altså hver gang en blog der er tilmeldt findeopskrifter.dk laver et nyt indlæg eller opskrift, så bliver noget af den originale tekst, samt et tilhørende billede fra den blog også tilgængeligt på findeopskrifter.dk og det er hverken ulovligt eller noget galt i. På den måde vokser samlingen af opskrifter inde på deres side især hvis der nu er eksempelvis 100 blogge der  er tilmeldt – så kunne findeopskrifter.dk vokse med 100 indlæg om dagen – uden at røre en finger. Og dermed får de en masse indhold, kontra den lille blog der kun vokser med den ene opskrift af gangen. Men her kommer problematikken så:

Når man så søger på google efter en eller anden opskrift, og google skal vurdere hvilke resultater der skal ligge øverst, benytte sig af sine viden om hvor mange indkommende links der er på siden. Jo flere indkommende links en side har, jo mere opfatter google det som en side der har kvalitetsmæssigt indhold og det har google jo så ganske ret i. Og eftersom at madbloggere har sat et banner på deres side, hvortil der linkes til madopskrifter.dk – så får de altså en masse indgående links fra mange forskellige sider.

Findeopskrifter.dk linker derimod ikke tilbage til den originale blog på en pæn og sober måde. Faktisk gør de det direkt modsatte. Normal procedure vil være at lave et såkaldt rel=”do-follow” på linket, eller gøre ingenting, men findeopskrifter.dk har valgt at lave rel=”no-follow” på deres links til bloggenes opskrifter – og derved signalerer de til google at de ikke skal følge linket tilbage til den originale opskrift – ja, de siger faktisk at linket ikke er en skid værd. Jamen, tak for det!

Findeopskrifter.dk napper også lige et billede med over på deres side. Det er faktisk i strid med loven om ophavsret. Nu tænker du jo at det da er ok at de også tager billedet med, når bloggene selv har tilmeldt sig. Ja, men hvad med alle de blogge som får hentet deres indhold UDEN at have tilmeldt sig? Den tager vi lige længere nede.

Findeopskrifter.dk indeholder reklamer. Og hvad så? Det gør mange blogge. Ja – også denne blog. Den giver faktisk så meget i reklame indtægter at jeg en gang om året ikke skal betale for at have navnet kokkekniven.com og nogle år er jeg heldig at den betaler for det webhotel hvor siden ligger. Men jeg blogger også for sjov og ikke for at leve af det. Findeopskrifter.dk har bannere flere steder OG da også lige en 10 sekunders video du skal se, inden du kommer frem til den opskrift du søgte efter. Men det gør du så ikke. Først kommer du frem til det stykke af opskriften som findeopskrifter.dk har fået via rss og derefter kan du trykke på læs mere og så komme hen til den originale blog med opskriften. Lad os da endelig køre i rundkreds…….

Så lad os lige kort opsummere hvad findeopskrifter gør godt!

Findeopskrifter.dk får indhold takket være andre madbloggere. Som tak fortæller de google at de respektive blogge ikke er værd at besøge.

Findeopskrifter.dk “låner” billeder uden at have hentet tilladelse. Ordet låner er et andet ord for tyvstjæle, men det ord er jeg ikke fan af!

Findeopskrifter.dk bombarderer godtroende læsere der gerne vil have en opskrift, med reklamer for at tjene penge. Mange penge. Se her en udregning grydeskeen.dk har lavet samt deres glimrende indlæg om problematikken med findeopskrifter.dk. Og der er intet galt med at tjene penge – i min verden gør de det bare på en forkert måde.

Findeopskrifter.dk viser ikke kun sider eller blogge der har tilmeldt sig. Faktisk henter de indhold fra store sider – ja faktisk ret store som Arla (Karolines Køkken) og fra Tv2, uden at disse 2 har sagt ja til at være med.

Når man tilmelder sin blog på findeopskrifter.dk så bliver man bedt om at designe sit eget badge man kan sætte på sin blog, så flok kan se at ens opskrifter findes derinde. Det er der intet galt i, men i det badge man kan hente er der et script der kan holde styr på ens besøgende. Det vil sige at når der kommer en ny person ind på den gældende blog, så registrerer findeopskrifter.dk det – en måde at se hvor mange besøgende den respektive blog har , således at de kan lave deres top et eller andet liste.

Det er så måske grunden til at store sider som Tv2 og Arla ikke figurerer på listen – de har nemlig ikke noget badge liggende og kan derfor ikke trackes. Der er intet ulovligt i selve koden – som jeg har set den, men burde alle dem der figurerer på findeopskrifter.dk have muligheden for at få sådanne et smart badge på deres side?

Jeg ved godt at der er meget teknisk nonsens over dette indlæg og jeg har den seneste uges tid grublet over hvorvidt jeg skulle skrive om det – men det er nu endnu engang sådan at vi madbloggere holder sammen. Som Tom & Jerry, Walter & Carlo, Bacon & Bacon, osv….. Vi sidder ikke for vores blå øjne og lunken kaffe og skriver opskrifter som firmaer som findeopskrifter.dk bagefter kan lukrere på.

Vi skriver opskrifter, om mad, om fødevarer og de politiske vinkler eller mangel på samme i Danmark. Vi forsøger at oplyse dem, der måske ikke har den basale kunne, formåen eller måske remedierne til selv at få stablet et ordentlig måltid på benene. Nogle gør det med dagligdagens kost, andre med den nuancerede kost. Fælles for os alle er at vi har en passion for mad, kulturen og mangel på selvsamme i Dannevang. Vi bruger timer, penge og ressourcer på at sidde og skrive opskrifter.

Men vi brokker os ikke. For vi elsker det vi laver. Men vi behandles ordentligt.

Og her er et lille bevis på at vi godt kan klare os selv – uden mellemled der bare vil tjene penge på vores indhold og køre jer kære brugere rundt i cirkler. Min mest populære opskrift er den på Amerikansk Cheesecake. Søger man efter den på google ser det sådan her ud. Var jeg medlem af findeopskrifter.dk ville resultatet højst sandsynligt være stik modsat. Morten på grydeskeen.dk har et glimrende eksempel på selvsamme med en søgning på banankage.

Kokkeknivens rangering på amerikansk cheesecake
En søgning på amerikansk cheesecake på google. Den grønne er kokkekniven – den røde er findeopskrifter.dk

Jeg skrev i starten af indlægget ( jaja, langt oppe) at jeg ville vise hvordan den meget personlige mail der sendes ud til madbloggerne ser ud. Denne mail modtog Klidmoster.dk – som jeg har lånt, da jeg har slettet den jeg modtog, men den er præcis magen til. Malou modtog iøvrigt 4 mail fra dem, inden det gik op for dem, at hun ikke var intereseret.

Mailen lyder således:

 Hej!

Jeg arbejder for Findeopskrifter.dk, hvor brugerne kan søge gennem tusindvis af opskrifter fra Dansk mad websteder og mad blogs.

Jeg har bemærket, at du har et stort antal af lækre opskrifter i din blog (http://kokkekniven.com/), og jeg vil gerne foreslå dig at tage et kig på vores Topp Mad Blog afsnitt her:

http://www.findeopskrifter.dk/madblogstoppen

Hvis du ønsker at tilføje din mad blog til listen, er alt hvad du skal gøre, er at følge vejledningen her:

http://www.findeopskrifter.dk/kom-med-i-madblogstoppen

Vores koncept er allerede live i de øvrige Skandinaviske lande samt i Syd- og Centraleuropa, og vi leverer tusindvis af besøgende til madbloggere dagligt. Nogle af de bedste mad bloggerne får 10.000 + besøgende fra os på en ugentlig basis.

Forhåbentlig vil din egen mad blog også være op til toppen!

Varm hilsen,

Ann-Sofi

http://www.findeopskrifter.dk/

 

Rimelig harmløs og rimelig lige til. Det er den samme email, der er sendt rundt til samtlige madbloggere – dog har man været smart at ændre i navnet på bloggerne. Der er flere bloggere der efterhånden har meldt sig ud af Findeopskrifter.dk siden, nogle har fået mails om hvor de bliver bedt om at udrede hvorfor de melder sig ud af siden. De vil ikke være med. Basta!

Du kan se den fulde liste over madbloggere der holder sammen og advarer om findeopskrifter.dk og læs også hvad Kasper Bergholt siger.

Her er iøvrigt et svar fra findeopskrifter.dk på kasperbergholt.org – som også sjovt nok er det samme svar som ovre ved bergholts opskrifter, altså sender de den samme invitation ud til alle og svarer på kritik med samme copy-paste grinagtige måde. Flot!:

Findeopskrifter.dk
Findeopskrifters kommentar til kritikken ovre ved kasperbergholt.org

Har du set denne her?

Malou overrækker krammekage

Krammekage, kvickly og en kokkekniv

Sommeren er mere eller mindre slut, jeg er tilbage på arbejdet hvor der er godt …

4 kommentarer

  1. Hej Kristian

    Flot indlæg. Det rammer meget præcis, hvad sagens kerne er.

    Vh Kristian

  2. Hej Kristian,
    Nu er jeg på rundtur på din blog for at tjekke dine opskrifter 😉
    Jeg har endnu ikke modtaget et fanbrev fra findopskrifter. Men jeg skal da helt klart ikke have noget i klemme hos de banditter! Tak for en god forklaring!
    Kh Ulrika

    • Hej Ulrika og velkommen til. Jeg håber heller ikke at du modtager sådanne et brev. Det er da klart at det er atraktivt at få en masse aktivitet på sin blog og en masse besøgende, bare ikke på bekostningen af man kan miste pladser i google og i værste fald blive knaldet for dobbelt indhold.

      De bedste hilsner,
      Kristian

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *