Nu da Aoc er blevet belønnet med en michelin stjerne er hovedstaden oppe på 12 restauranter med en stjerne, dog med undtagelse af Noma der har 2 stk., hvilket er ganske flot, og herfra skal der lyde et stort tillykke til Aoc, men hvorfor er det kun københavn der er på kortet?
Kan det passe at der ikke findes restauranter i resten af Danmark der ikke kan komme i betragtning til en stjerne? San Giovanni og Mortens kro i Ålborg ville efter min mening være gode bud og det burde vel ikke være så svært at få de en inspektør til at ligge vejen “forbi” andre steder end lige København. Lad os håbe at fremtiden bringer disse inspektører lidt ud på landet.
Og der er for alvor sat fokus på danske opskrifter, dansk madkultur og det danske køkken, som i årevis har været fortrængt til anden eller tredje pladsen, hvor det franske eller italienske køkken har været fremhævet i køkkener rundt om i Danmark, men efter Noma er kommet til, er det som om at flere og flere restauranter fokuserer på dansk/nordisk madkultur, egnsretter, klassikere i nye klæder, osv.
De 2 billeder i dette indlæg er samme ret, bare 2 forskellige kreationer. De traditionelle og den moderne. De indeholder begge samme ingredienser, men den ene er vel indslaget for en kro, mens den moderne sagtens kunne gøre sig på en gourmet restaurant. Begge billeder er kreationer fra en nordjysk kro, der ligger ud til vandet
Hvad syntes du? Kan det danske køkken rejse sig igen? Kan vi regne med en ny æra af danske råvarer, danske egnsretter og mad med hjertet til hjertet?
Jeg håber at vi får mere dansk mad på bordet, gerne mere økologi, mindre genmodificeret mad, færrere tilsprøjtede grøntsager, mindre salt/sukker/vand lagret kød og masser af friske lokale råvarer.












Jeg tror du har så ganske ret
- Det danske køkken kan nemt måle sig med de store verdenskøkkener bare vi husker at bruge lokale friske råvarer, ligesom de gør i Frankrig, Italien og Spanien. Ja det danske køkken kan sagtens rejse sig igen – det kræver bare en indsats.
Problemet er for mig at se den “Netto-ficering” som gennemsyrer samfundet idag, nemlig at vi skal have det hele billigt uden at se på kvaliteten, ikke at man ikke kan få gode ting i Netto/fakta/Lidl/Aldi men en langtidskrogmodnet bøf smager nu bedre end noget af det jeg har fået fra Netto og de andre kæder. Det betyder at mange er tilfredse med en knorrlasagne til trods for at man kan lave en selv som smager 20 x bedre og som ikke tager længere tid at lave.
Hej Jens og tak for dit input.
Jeg kunne ikke være mere enig med brugen af de friske lokale råvarer. Jeg har boet en stor del af mit liv i Sydspanien og var helt fascineret (jeg var UNG!) af kystens måltider, der bugnede med friske fisk, indtil jeg selv fik arbejde, som køkkenhjælper, hvor det viste sig at de restauranter der lå ved vandet, smed AL deres fisk i enten mel eller rasp og derefter i frituren, hold da fest et wake up kald og en turistfælde.
Senere fik jeg mine øjne op for bjerg restauranterne i nærheden og der kan man virkelig snakke om at køkkenchefen tager på markedet og friske råvarer kommer ind hver dag – og det er noget der dur.
Netto-ficeringen er ikke helt ved siden af, og ja det kræver en vis indsats for at holde kvaliteten i hævd, men jeg syntes at det er det hele værd.
En langtidskrogmodnet, langtidsstegt kalvefilet tager tid, men man lukker øjene og føler englene danse på tungen når man spiser den
Det kan godt være at en svinekam der er salt/sukker marineret er garanteret mør og ikke kan steges tør, men hvor er kærligheden så henne? Vi bør være mere hengivne i køkkenet og værdsætte de lokale værdier der er lige i nærheden.
Rigtig god onsdag
Det er imponerende – og ret tiltrængt – med de nye ideer, som ‘den nordiske bølge’ har tilført restauranterne. Vi var på Malling & Schmidt i Århus sidste år, og jeg har kun næsegrus beundring for den kreativitet og dygtighed, som den restaurant udviser. En oplagt kandidat til en Michelinstjerne efter min ydmyge mening.
Jeg stemmer for mere leg og madglæde i køkkenet – og færre letkøbte løsninger
Stort set alle danskere er enige om at friske nye kartofler kogt i salt vand med en dildkvist og som spises varme med lidt smør på er en gudespise, så kærligheden til de friske gode råvarer findes, den skal bare lige prikkes til/gødes. Prøv at sige “friske danske jordbær med piskefløde” til hvem som helst og se de små stjerner i deres øjne – så gløderne er der vi skal bare puste til dem !
Jeg tror og håber på det bedste for os i fremtiden !