Forsiden / Artikler / Sæsonskema for dansk frugt og grønt
Sæsonskema for dansk frugt og grønt
Sæsonskema for dansk frugt og grønt.

Sæsonskema for dansk frugt og grønt

Frugt og grøntsager kan købes året rundt hos vores lokale grønthandler og supermarkeder, men det er tit grøntsager og frugt fra andre lande der sælges.

Men dansk frugt og grønt skulle efter sigende være sundest og det anbefales da også at købe dansk når det er muligt og gerne økologisk grønt og frugt.

Hvorfor dansk og økologisk?

Dansk frugt og grønt er sundere end udenlandsk ditto. En undersøgelse fra Fødevaredirektoratets Institut for Fødevaresikkerhed og Ernæring konstaterer, at de danske avlere er bedre til at gå uden om sprøjtegifte i produktionen.

I danske grøntsager fandt man sprøjterester på ca. 7 % af de testede produkter, hvorimod der på udenlandske grøntsager var sprøjterester på 34 %. For frugt var de tilsvarende tal 30 % på dansk frugt, mens 74 % af de udenlandske prøver indeholdt rester.

Der er altså generelt flere sprøjterester i frugt end grøntsager, men ernæringseksperter råder folk til at blive ved med et spise frugt. Man skal bare købe den danske frugt.

Køber man økologisk, er man er der endnu større sikkerhed for at få varer uden pesticider. Ud af 148 prøver af økologiske varer, var der kun 2 italienske frugtavlere, der havde overtrådt grænseværdierne for sprøjterester på henholdsvis appelsiner og æbler.
Kilde:Politiken (09.04.03)

Grøn Information har regnet på Fødevaredirektoratets tal fra pesticidkontrollen 1998, der er det sidste år myndighederne har offentliggjorte tal fra. Beregningerne viser, at stikprøver fra dansk frugt og grønt generelt indeholder langt færre giftrester end stikprøver fra udenlandske.

Grøn Information har både regnet på alle typer frugt og grønt og på en kurvfuld af typiske hverdags grøntsager dyrket i henholdsvis Danmark og udlandet. Kurven indeholdt løg, porrer, blomkål, gulerødder, kartofler, agurk, tomat, bladselleri og salat

Oversigten viser, hvornår danske grønsager, bær og frugter har deres naturlige sæson i uopvarmede væksthuse eller på friland samt ved frostfri opbevaring.

sæsonskema for dansk frugt og grønt
Sæsonskemaet for danskdyrket frugt og grønt.

Grønne råd

  1. Spis masser af frugt og grønt. Det er godt og sundt – også selvom de eventuelt indeholder små rester af sprøjtegift.
  2. Spis økologisk. Der bruges ingen eller kun meget få sprøjtemidler i den økologiske produktion.
  3. Spis dansk fremfor udenlandsk, hvis du vil have så få giftrester med i købet.
  4. Vask og skyld frugt og grønt grundigt inden de spises. Det fjerner skidt og snavs og de giftrester, der sidder uden på grøntsager og frugter.

Dette indlæg er skrevet i 2009 og efterfølgende er der sket gode ting på fronten der sikrer os friske danske grøntsager og frugt. Et initiativ kaldet dinbaghave.dk som (desværre), kun er baseret i København, forhandler frisk frugt og grøntsager direkte fra danske leverandører.

Har du set denne her?

Malou overrækker krammekage

Krammekage, kvickly og en kokkekniv

Sommeren er mere eller mindre slut, jeg er tilbage på arbejdet hvor der er godt …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *