Bedre sent end aldrig, siges der – og grundet bøvl med vores daværende database, har det først været muligt at publicere anmeldelsen fra det nyopstartede 2takt – Café & Brasserie, som har til huse i Frederikshavn. Anmeldelsen tager udgangspunkt i deres daværende juleinspireret menu på 5 retter. Mange restauranter sprudler frem med julemenuer på menukortene i november og december måned – men langt fra de fleste der formår at udrette nogle retter som får “juleglimt” frem i øjnene ved de besøgende.

Frederikshavn er ikke en by hvor de anerkendte restauranter står på række – byens gastronomiske udskejelser er mest bekendt ved den anerkendte fiskerestaurant, Restaurant Snerlen. Dog har et nyt spisested fået til huse i gågaden, desværre blandt værtshuse og diskoteker, som jeg er ganske sikker på caféen & brasseriet gerne ville have været foruden. 2takt er navnet bag initiativet, som beskrives som værende et samlingssted hvor hinandens selskab er i højsædet, og hvor det bestemt ikke er forbudt at nyde livet.

Stedet er ejet af Henrik Tachau Kristensen, som især er meget kendt indenfor vinens verden, hvor han blandt andet står bag vinimportfirmaet 1010 vin. 40 kilometer nord fra Frederikshavn, ligger Nordjyllands perle – Skagen; hvor Henrik Tachau også står bag den nystartede, men bestemt anerkendte restaurant: “Restaurant De 2 Have”, som man uden at blinke kan sige har noget nær den bedste udsigt i Danmark. Som bestyrer af nyerhvervelsen 2takt i Frederikshavn, som i form af indretningen bærer præg af lokalets fortid som motorfabrik, står Dennis Sommer.

Jeg valgte af aflægge visit en fredag i December, med min kæreste – hvilket resulterede i at vinmenuen af mærkelige årsager desværre måtte udeblive. Derfor blev jeg gennem aftenens forløb nødsaget til at drikke Antons Økologiske saft, hvor hyldeblomsten helt klart var at fortrække.

For mig at se en anelse bedre end
Søbogaard.

Appetizer på beskedent niveau
Da stedet ikke betragtes som værende et gourmet spisested, eller for den sags skyld en restaurant – men blot en café og et brasserie, er det helt tilforladeligt at appetizeren måtte stå for egen regning. Dog bar menukortet bestemt heller ikke præg af at have fokus på appetitvækkere i nogen finere grad end hjemmelavet pommesfrites med aïoli og chilimayonnaise, til en ydmyg omgang kalamata oliven.

De hjemmelavet pommesfrites er svær at gøre nogen længere svale ud af. Sprød ydre, saftig moset konsistens indvendigt – præcis som jeg anser pommesfrites skal være. Dyppelsen i form af aïoli samt hjemmelavet chilimayonnaise må bestemt også betragtes som værende upåklagelig; passede rigtig godt til pommesfritten, stjal ikke alt fokus fra kartoffelsmagen, men supplerede utrolig godt.

Utrolig simpelt – ganske godt!

En rodet omgang
Første forret bestod af “Grillet jomfruhummer med grillet svampe & æble”. For mig at se lød forretten til utrolig let at kunne blive en vellykket smagsoplevelse som man ofte kan skabe med jomfruhummer og æble især. Dog lykkedes det desværre ikke! Jomfruhummerne var stadig i sin skal, hvilket gjorde det utrolig svært at få en sammensat ordentlig smagsoplevelse med de andre ingredienser. Intet at tilbehøret, hverken æble, svampe, radiser, tomat eller løg kom til sin smag fordi der ikke var et element der kunne binde det sammen og gøre det “forstående” at spise. En utrolig forvirrende ret, som fra ingrediens til ingrediens fremstod så separat at man kunne undre sig over kokkens mening med retten. Jeg hungrede efter det element der ville sammensætte retten, i form af en dressing, blot noget flydende – men det fremkom ikke på ordentlig vis.

Fremstår naturlig og flot – men smagsoplevelsen
levede bestemt ikke op til en succes.

Torsk på “svømmetur”
Forholdsvis, for ikke at sige meget kort efter afrydningen af først forret, stod tjeneren klar med anden forret. Dog var det utrolig vigtigt at have alle 5 retter i sin hukommelse til punkt og prikke, for præsentation af retterne var der ikke noget af. Denne gang skulle jeg igen have fisk, dog i en lidt større mængde. Forret nummer to bestod nemlig af “Bagt torsk i persillesuppe med chiffonade”. Denne her gang må jeg blive nødt til at spare kritikken – for det var en suplim ret! Torsken var tilberedt til perfektion med en sprød skorpe, og dejlige hvide flager der skiltes undervejs – præcis som jeg vil have det! Persillesuppen gav en fremragende modstand i form af en syrlig smag der pirrede ens smagsløg til det yderste, men med en kraftig eftersmag som gjorde retten utrolig mættende.

Enkelt – men yderst velsmagende!

Så til kødet!
Hovedretten i dette forløb bestod af “grangrillet oksemørbrad med braiseret jordskokker, demi glace og rødbede”, alt i alt en ret som gjorde en klar til at påbegynde desserterne. Retten var utrolig svær at vurdere for mig at se, da jeg både synes den indeholdte gode elementer, men også ting jeg fandt uforstående. Der er ingen tvivl om at retten ikke fik nogle til at falde af stolen af ren begejstring, for den var ganske enkel. To stykker oksemørbrad, som ganske vidst var utrolig mørt og velsmagende! Efterfølgende må det siges at være jordskokken der spillede “2 violin”, men ikke på en god facon, for mig at dømme. Jordskokke har en utrolig dejlig smag, som kan gå utrolig godt til eksempelvis oksemørbrad som ofte kan fremstå meget kraftig, hvilket jordskokken også kan. Desværre var denne jordskok ikke tilberedt tilpas – den var utrolig sej, nærmest overtilberedt og svær at håndtere – desværre!

Derudover var retten præget af rødbede i to variationer. Henholdsvis tørret flager som gav et crispy bid i retten – ganske fornuftigt tænk! Samt rødbeder i stilk. Derudover en kraftig demi glace som supplerede kødet godt og var med til at binde retten sammen. Det hele serveret på en bund af en naturlig fed kartoffelmos, som gav en utrolig fedme og mæthed.

For at summere op på hovedretten synes jeg til dels den var vellykket – enkelt og vellykket. Jeg er ikke i tvivl om hvis jordskokken var blevet tilberedt tilpas, eller i en anden variation, ville den kunne trækkes højere op niveaumæssigt.

Anretningen kan bestemt diskuteres…

Ost skal der til
Min første af to desserter bestod af en ostetallerken, serveret på et utrolig flot stykke bræt hvori 2takt’s logo er indgraveret i skaftet – respekt! Ostetallerknen bestod af 3 forskellige oste; alle fra Sønderhaven i Brønderslev, men også alle sammen lavet på komælk. Ideen omkring at benytte sig af omegnens muligheder i form af ingredienser er en ting som Henrik Taschau finder utrolig vigtig; og som han også i særklasse benytter på hans restaurant i Skagen.

Til serveringen fulgte der hjemmebagt brød, smør samt utrolig delikat og sød kirsebærmarmelade. Ostene var for mig at se utrolig vellykket udvalgt. Jeg følte jeg kom igennem tre forskellige og behagelige smagsoplevelser under denne dessert, alt imens kirsebærmarmeladen supplerede det utrolig godt.

Hele molevitten…

Flot detalje!

Ingefær i desserten
Til at runde hele ballet af med valgte jeg at “springe” julemenuens rammer og vælge en anden dessert fremfor kanelkage med vanilje ris og brændte mandler. Derimod valgte jeg “Citrongræs og ingefær créme brulée med hindbærsorbet”. Først og fremmest er jeg utrolig vild med créme brulée; derudover synes jeg sammensætningen med citrongræs, ingefær, vanilje og fløde lød utrolig spændende og udfordrende. Dog var det ikke nogen ubetinget succes… Den karamelliserede overflade, som for mig at se er noget nær det vigtigste i en créme brulée, var ikke til stede i denne omgang. Overfladen var ganske enkelt ikke blevet flamberet nok, hvilket gjorde man ikke fik den knasende adskillende smag undervejs; og det ødelægger en utrolig stor del af en sådan dessert.

Citrongræsset og ingefæren fremstod UTROLIG kraftigt i desserten – endda også alt for kraftigt. Til tider var det direkte smertefuldt at opleve eftersmagen, da den var så stærk og kradsende at den medførte små lidelsesmomenter. En kugle koldt på en créme brulée har aldrig skadet – og at de så havde valgt en hindbærsorbet til formålet, gjorde bestemt ikke noget. Ideen med en kugle is ville uden tvivl komme til sin fulde ret, hvis karamelliseringen havde fået hvad den fortjente, så man får den bløde kolde is, sammensæt med den hårde lune sukker flambering.

Ganske enkelt anrettet

Alt i alt var det ikke en ubetinget fornøjelse med deres julemenu – der var en del elementer som løftede sløret for mangel på opmærksomhed og mangel på ordenlig sammensætning. Dog forlyder det ellers at 2takt har meget delikat at byde på med hensyn til mad – og der er ingen tvivl om at mange frederikshavnere anser det som værende et delikat sted at slå visit!

Regningen for en 5 retter julemenu med tilhørende drikkevarer (ikke vin), lød på cirka 600 kroner – hvilket naturligvis er til at betale!