02
2011Italienske små kager

Herhjemme og på arbejdet bager jeg selv mine små kager og laver chokolader til vores gæster.
En tendens der ses sjældnere, især på disse kanter, både i hjemmet, men også på kroer og restauranter, noget der kan have med finanskrisen at gøre og det faktum at både hel og halv fabrikata (åben, server og luk igen), altid smager ens, koster sikkert en smule mindre og fjerne arbejdstimer både i hjem og på arbejdspladserne.
Men der er nu ikke noget som hjemmelavet, være småkager, chokolader, ja mad generelt – og det er noget der sættes pris på.
Jeg havde fornøjelsen efter en aften service at få stukket en lap i hånden med ordene: -”Tusind tak for dejlig mad og ikke mindst småkagerne – dejligt at smage hjemmelavede for engang skyld”- og jeg blev sgu en smule paf over den sidste kommentar, da det er noget jeg tager som en selvfølge, men jeg blev da rigtig også glad, for der er intet bedre end at få ros og vide at gæsterne har haft en dejlig oplevelse.
Lappen viste sig at være en opskrift på Italienske Små kager og om det er grundet krydderurterne i den skal jeg ikke kunne sige, men jeg tog chancen og bagte dem her den anden dag og hvilken fryd de bragte. De skal helt sikkert prøves igen med flere variationer og så håber jeg at vedkommende jeg fik sedlen af, kommer igen og smager mine/hendes småkager.
- 250 gr. smør
- 400 gr. sukker
- 2 æg
- 500 gr. hvedemel
- 3 spsk. usaltede pistacienødder
- 3 spsk. hakket rosmarin
- 1 spsk. revet appelsinskal
- 3 tsk. bagepulver
- Skær smørret op i små firkanter og kom det i en røremaskine, tilsæt sukker og kør det sammen.
- Tilsæt appelsinskallen. Bland mel, bagepulver, rosmarin og hakkede usaltede pistacienødder og kom det i smør massen skiftevis med æggene.
- Rør dejen godt igennem, kom dejen op på et spækbræt og del den i 4 portioner.
- Hver portion rulles til en lang pølse, der pakkes ind i madfilm og stilles på køl i ca. 1 time.
- Skær tynde skiver af hver rulle og bag dem i en forvarmet ovn på 190 grader i ca. 8 minutter.
Sådan skulle dejen gerne se ud, inden den deles i 4 portioner der skal rulles og formes som en pølse.
Herefter skal de pakkes ind i film og stilles på køl i ca. 1 time, inden de tages ud og kan skæres i skiver.

Småkager rullerne er skåret i skiver, lagt på bagepapir og skal bages ca. 8 minutter ved 190 grader.
De italienske småkager er klar til at blive bagt.
Velbekomme og godt nytår,












kokkekniven
3
0








Kommentarer