Bag opskrifterne

kokkenknivens about logo
kokkeknivens logo

Med kokken på bloggen. Kokkekniven.com er en personlig kogebogs blog med en stor samling opskrifter der på den ene eller anden måde har fundet vej til vores (mit )køkken.

Du kan som madglad person indsende mig dine opskrifter, og hvis der er en madopskrift du ikke kan finde, kan du enten sende mig en email eller spørge i madforummet (på vej med tiden), så skal jeg finde den frem til dig.

Hvis du ønsker at få læst teksten op kan du hente programmet hos www.adgangforalle.dk, hvor du kan markere teksten og få den læst op.

Du kan også følge med i denne blog ved at tilmelde dig mine feeds som du finder øverst på siden i menuen, for så får du alle opskrifter og nyheder direkte ned i din indbakke når kokkekniven.com bliver opdateret med nye opskrifter.

Folk bag opskrifterne:

Kristian petersenMit navn er Kristian og jeg er det man kalder for født ind i branchen. Allerede som 3 årig fandt jeg interesse for den gastronomiske verden, når jeg kiggede op på min far der kokkererede.

Mine forældre har egen restaurant i Spanien og på den måde blev min interesse vedligeholdt, indtil jeg som 15 årig kunne starte i lære som kok. Efter endt svendeprøve på hotel-restaurantskolen i København i 1995, har jeg bl. andet sejlet som hovmester for Mærsk, arbejdet på flere restauranter i Spanien og er pt. ansat som kok på Restaurant Skivum Krat.

Jeg tager også ud og laver mad ved forskellige lejligheder, og du er velkommen til at kontakte mig, hvis du mangler en hjælpende hånd med et madprojekt eller hvis du gerne vil imponere svigermor ;-)

…og husk så lige på følgende:

Alle kan lave mad, det er bare ikke alle der ved det!